Forebyggelse af luftforurening fra skibe
Den 19. maj 2005 træder MARPOL-konventionens bestemmelser om â€Forebyggelse af luftforurening fra skibe†i kraft.
Bestemmelserne gælder alle skibe i national og international fart, og der indføres krav om syn og certifikater på skibe med en bruttotonnage på 400 og derover.
Med bestemmelserne sættes der begrænsning på udledning af NOx fra motorer med en effekt over 130 kW, der er installeret eller ombygget efter 1/1 2000. Disse motorer skal dokumentere overensstemmelse med NOx-bestemmelserne i et motorcertifikat.
Svovlindhold i fuelolie, der anvendes ombord, begrænses til max. 4,5 pct.. I særligt udpegede SOx kontrolområder, herunder Østersøen, skærpes kravet om svovlindhold til max 1,5 pct.. Den anvendte fuelolie skal dokumenteres med en bunkerleveringsnote og med forseglede prøver af olien.
Der indføres bestemmelser om afbrænding af skibsgenereret affald, herunder et krav om typegodkendelsescertifikat til forbrændingsanlæg, der er installeret efter 1/1 2000. Endelig indføres der bestemmelser vedrørende VOC (flygtige organiske forbindelser), og der indføres forbud mod anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer, oplyser Søfartsstyrelsen
-----