23948sdkhjf

Tysk delstat vil øremærke maut-indtægter

Regeringen i Hessen ønsker ændring af den tyske mautlovgivning, så indtægterne fra motorvejsafgiften på lastvogne ubeskåret overføres til infrastruktur.

Regeringen i Hessen ønsker ændring af den tyske mautlovgivning, så indtægterne fra motorvejsafgiften på lastvogne ubeskåret overføres til infrastruktur.



Hovedargumentet for indførelsen af den tyske vejskat var oprindeligt et kæmpe finansieringshul for den tyske infrastruktur, og den kommission, der lagde grunden til maut’en, anbefalede klart, at indtægterne skulle øremærkes til udbygning af motorvejsnettet.

Men da maut-loven kom til afstemning i Forbundsdagen, var de saglige argumenter glemt – ikke mindst fordi der var et langt større hul i den tyske statskasse efter genforeningen.

Princippet om øremærkning har også givet anledning til strid i EU omkring fælles retningslinier for vejafgifter, hvor Tyskland - og Danmark – har været blandt de medlemslande, der blankt har afvist en øremærkning.

Men den tyske enighed vakler. Delstatsregeringen i Hessen kræver nu en ændring af den tyske lovgivning, så overskuddet fra maut’en går direkte i kassen hos VIFG uden indblanding fra Berlin.

VFIG er det finansieringsselskab, der skal administrere den bid af indtægterne, som den tyske forbundsfinansminister ikke beholder.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078