23948sdkhjf

Stort løft

Kranoperatør Niels Helledie investerer i en ny moderne TADANO FAUN mobilkran

Kranoperatør Niels Helledie investerer i en ny moderne TADANO FAUN mobilkran



For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter større og mere effektive mobilkraner har den nordjyske kranoperatør Niels Helledie netop investeret i en ny 80 tons Tadano Faun mobilkran.

Med anskaffelsen af den nye mobilkran, har NH Løft fået et stort løft rent kapacitetsmæs-sigt, og firmaet er nu i stand til at klare flere større opgaver.

Mobilkranen er af typen ATF 80-4, som er sidste skrig inden for dette kransegment, og som bl.a. udmærker sig ved at være kompakt med en god løfteevne.

Tadano Faun kranen har både en dieselmotor i kranundervognen og én i selve krandelen. I krandelen er der placeret en firecylindret Mercedes-Benz dieselmotor, som yder 130 kW / 177 hk, og i undervognen er der en sekscylindret Mercedes-Benz dieselmotor, som yder 315 kW/428 hk.

Transmissionen er en ZF AS-tronic gearkasse med 12 trin, der en version med automati-seret gearskifte. Der er træk på alle fire aksler, og alle fire aksler kan også dreje.

Som noget nyt er kranen udstyret med kun en enkelt nøgle, der både benyttes til at betje-ne krandelen og undervognen.

Desuden er der en stor tomands førerkabine, samt en meget stor kranførerkabine, der nok er den største på markedet inden for denne krantype.

En taxi-kran

Yderligere bør det fremhæves, at kranen er enkel at betjene, hvilket gør den til en rigtig taxikran, der er alsidig og samtidig hurtig kan pakkes ud eller sammen.

Til kranen er der også leveret en to-akslet ballastkærre til transport af den nødvendige bal-last. Kranen klarer et løft på 8,6 ton i 48,5 meters højde eller f.eks. 3,10 ton med monteret vippespids i en 40 graders vinkel på ca. 64,5 meter arm.

Den nye mobilkran er leveret af Åkerbergs Maskiner A/S i Horsens, hvor salgskonsulent Jan Eggert har stået for salgsarbejdet. Med anskaffelsen af den nye Tadano Faun 80 ton-ner råder NH Løft over i alt fire mobilkraner, hvoraf den største er en 120 tonner.

I tilknytning til kranudlejningen har NH Løft også en vognmandsforretning, der udfører specialtransporter.

NH Løft, der er hjemmehørende i Østervrå, som groft sagt er midt i Vendsyssel, har de fleste af sine kunder og opgaver i den nordjyske region.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062