DFDS sælger to skibe
DFDS’ datterselskab, Lisco Baltic Service, Litauen, har solgt to multipurpose/ containerskibe
DFDS’ datterselskab, Lisco Baltic Service, Litauen, har solgt to multipurpose/ containerskibe
Der er tale om m.s. JOGAILA bygget i 1992 og m.s. KESTUTIS bygget i 1993. De er solgt til henholdsvis Finland og Korea. Det er aftalt mellem parterne ikke at oplyse salgspriserne. Disse to skibe var de mindste og langsomste i DFDS’s trampflåde, og salget skyldes primært, at kunderne i dag kræver større og specielt hurtigere tonnage, oplyser DFDS
Til erstatning for de solgte skibe har Lisco Baltic Service indchartret større og hurtigere tramptonnage. M.s. KESTUTIS blev leveret til køberne den 2. februar 2005 i Newcastle og m.s. JOGAILA den 29. marts 2005 i Rotterdam.
-----