Leasing er ikke hvad det har været - det er meget mere
I dag er det ? som tilfældet er på mange andre områder ? blevet mere kompliceret at være leasingtager, - der er flere leasingprodukter at vælge imellem, og der skal tages højde for en lang række forskellige forhold, der tilbage i tiden var uden konsekvens for aftalen. Også fremtidige forhold, om hvilke det som bekendt kan være svært at spå.
SR Finans Finansieringsmæglere i Hinnerup ved Århus har 15 års erfaring som finansieringsmæglere. De rådgiver alle typer af kunder, herunder også små og mellemstore vognmænd, der står overfor en investering i produktionsaktiver som for eksempel lastbiler, trailere, tilbehør, maskiner eller fast ejendom. Og formidler også gerne finansieringen via en af deres samarbejdspartnere.
- Likviditetskravene til en virksomhed, der står overfor en udvidelse af produktionsapparatet, kan være svimlende, siger Thomas Röck, der ejer og driver SR Finans. - Derfor er det sund fornuft og økonomisk korrekt at tænke i leasing frem for lån eller leje. Kalkulationsrenten til leasingaftalen er tit lavere end hvad man kan opnå i banken og etableringsomkostningerne mindre. Fleksibiliteten ved førtidsindfrielse, eller muligheden for udskiftning af udstyret midtvejs i leasingaftalen, er også blevet væsentligt bedre med årene. Leasing er blevet hver-mands-eje og er blevet meget eksponeret, ikke mindst efter at det er blevet en fordel at lease hvidpladebiler til firmabrug.
Kan det gøres bedre ?- Et firma, der kører transport henvender sig til SR Finans. De har ? som det er normalt for branchen ? en leasingaftale på udstyret. Men det viser sig, at de driftsmæssige afskrivninger er for hårde, og i den øgede konkurrencesituation med mindre fortjenstmarginer er virksomhedens økonomi ved at bukke under for presset. Det er her vi træder til og hjælper med at sammensætte en finansiering, der er tilpasset virksomheden og den aktuelle markedssituation.
- I gamle dage var virksomhederne ikke så følsomme overfor markedet og derfor heller ikke så opmærksomme på, om finansieringen var korrekt sammensat. Men det er de i dag, og det kan betyde forskellen mellem liv og død for virksomheden at have en korrekt sammensat finansieringsportefølje. Banklån er heller ikke altid så lette at få bevilget, selvom bankerne vel egentligt ifølge deres koncept burde stille med den nødvendige risikovillige kapital til de virksomheder, der havde sat likviditetskrævende køb eller leje af nye, eller brugte lastbiler og tilbehør på dagsordenen.
Leasing er populært- Mange vælger leasing, fordi det for det meste er billigere end den finansiering, banken kan tilbyde, og dernæst fordi man så ikke har udnyttet sin trækningsret i banken, hvilket vil sige, at skulle der dukke andre økonomiske krav op, er der stadig en bankrelation at falde tilbage på.
- Og kundernes behov ændrer sig fra dag til dag. De åbne markeder har øget nødvendigheden af, at transportvirksomheder tænker i andre baner. Det ses blandt andet på, at mange i dag har biler kørende på udenlandske plader. For den mindre og mellemstore vognmand kan det være en stor barriere at skulle henvende sig til et udenlandsk leasingselskab for at få en leasingaftale i eksempelvis Tyskland. Alene sproget er et problem, for ikke at tænke på de helt andre og langt mere vidtrækkende oplysninger, der kræves uden for Danmark forud for opnåelse af en leasingaftale. Og med den udvikling på transportmarkedet er udlandet klart et vækstmarked for SR Finans.
Fremtidige leasingprodukter- I dag er der to leasingtyper, der er fremherskende på markedet., nemlig finansiel leasing og operationel leasing. Den finansielle leasing har normalt den billigste ydelse, for her er det kunden som bærer risikoen for bilens gensalgspris, mens kunden, der vælger operationel leasing, kun har råderetten i leasingperioden og stiller bilen efter leasingperiodens udløb. Operationel leasing har ikke samme udbredelse og omfang som finansiel leasing. Der er færre udbydere af operationel leasing, og kravene til en sådan aftale kan være ganske store.
- Men også på leasingområdet er produkttilbudene under stadig forandring. Som en spejlrefleks af markedsspillernes konstant foranderlige behov er SR Finans med hele vejen. Vi servicerer først og fremmest mindre og mellemstore vognmandsvirksomheder, selvkørende op til 50 biler, men produkterne må tilpasses, så de i fremtiden tager hensyn til nye sider af transportmarkedet.
- Fremtidige krav til transportvirksomhederne kræver et mere fleksibelt samarbejde mellem kunde og leasingfirma. Markedet ændrer sig fra dag til dag, for eksempel er det ikke så lang tid siden, at Danish Crown med et pennestrøg ændrede hele transportstrukturen vedrørende transport af grise fra landmand til slagterier. Selvom mange af vognmændene havde kørt i mange år, var de pludselig uden de opgaver. I dag skal vi vide, at der er ikke noget, der hedder loyalitet. Det begreb er ude af sagaen, - og erstattet af bundlinjekrav. Har vognmanden leaset grej til grisetransport, er det svært at bruge det til andet. Og her kræver det så, at leasingaftalen åbner mulighed for at ændre sammensætningen af leasingaftalen, så den kan følge transportvirksomhedens nye situation. Og det skal i fremtiden også være mulighed for at komme ud af en leasingaftale på en fornuftig måde. I hvert fald skal der være taget højde for muligheden, siger Thomas Röck.
@mr:Traditionen tro
@t:- Før i tiden var der mange, der fravalgte en leasingløsning alene ud fra det princip, at man ikke leasede men købte det udstyr, man skulle bruge, - uden at de for eksempel havde gjort sig den ulejlighed at foretage nogle sammenlignende beregninger på hvad tingene rent faktisk kostede. I dag er leasing en tidssvarende finansieringsform, der tiltaler alle erhvervsgrupper. Og det er kun godt, for rent faktisk er leasing ofte en bedre løsning end et lån, slutter Thomas Röck.
-----