Bulk fra vej til sø
Institut for Transportstudier har på konferencen EURO SUSTAINABILITY i Aalborg netop redegjort for et sjældent og godt eksempel på produktudvikling, så bulk transport fra tid-ligere vejtransport nu anvender søtransport
Virksomheden Fibertex A/S producerer såkaldte ?nonwovens?, plasticmembraner o.l. til bygningsarbejde, haver, møbler og også til personlig pleje. De har 375 ansatte og havde i 2003 en nettoomsætning på ca. 100 millioner euro. Virksomheden ligger ca. 3 km fra Aal-borg Havns containerterminal.
Til produktion af ?nonwovens? bruges plasticgranulat, og der leveres årligt 10.000 tons af Total Petrochemicals i Belgien. Indtil november 2004 blev granulatet transporteret med lastbil gennem Belgien, Holland, Tyskland og Danmark, en afstand på næsten 1.000 km.
Gennem en lang og konsekvent produktudviklingsproces, der blev ledet af marketingsche-fen ved Aalborg Havn i samarbejde med indkøbschefen hos Fibertex, er det nu lykkedes at få hovedparten af denne transportopgave overført til skib.
Mange involveredeKompleksiteten af denne serviceudvikling fremgår bl.a. af nedenstående oversigt over involverede aktører og deres opgaver:
Vos Logistics (Holland), der koordinerer lagre og lastning i Benelux, har udviklet et contai-nerchassis, der sikrer, at containere med granulat nemt kan tømmes i Aalborg
Total Petrochemicals (Belgien) sælger frit leveret, dvs. de booker og betaler transporten
Samskip (Island) opererer en containerrute, der nu har inkluderet Aalborg i sejlplanen
Artic Container Operation A/S (Danmark) håndterer og lagre containere i Ålborg Havn
En lokal vognmand tager sig af den korte vejtransport og tømning af containerne.
Samskip var ikke det første rederi, der blev kontaktet, men de var de første, der troede på potentialet. Det skyldtes en dedikeret marketingindsats fra Aalborg Havn og den positive holdning til søtransport hos Fibertex, hvorunder man også ser på de udgående transpor-ter.
God volumen
To gange om måneden ankommer Samskip nu til Aalborg med 25 stk. 40? containere til Fibertex, men målet er ugentlige anløb, hvorfor der er behov for mere volumen. Men ikke al volumen er god volumen. Bortset fra transport i pipelines er det en nødvendighed for godstransport, at transportmodulerne returneres. Den store opgave er derfor nu at finde last fra det nordlige Jylland, der kan fylde de tomme containerne retur.
Da Samskips service går fra Terneuzen i Holland via Aalborg til Halmstad og Wallhamn i Sverige og videre til Immingham i Storbritannien, leder Aalborg Havn og Samskip efter eksportgods til Sverige, Storbritannien, Benelux og deres bagland. Den første proces tog 18 måneder. Forhåbentlig går det hurtigere med de det næste skridt.
FragtkoordinatorUdfordringen for en yderligere udvikling af intermodale transporter stiller krav om en dedikeret indsats inden for de relationer, hvor der er tilstrækkelig ?trade thickness?. Dels vil der være behov for udvikling af konkurrencedygtige intermodale koncepter, og dels kunne der også være behov for en revurdering og revitalisering af konceptet for den "fragtkoordi-nator", der blev lanceret i EU-kommissionens hvidbog "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 ? det svære valg" kunne være en mulighed.
-----