Endnu et opkøb i Tyskland
Umiddelbar efter overtagelsen af Häring Aircargo i går fortsatte DSV-koncernen sin tyske opkøbsbølge med Bachmann
DFDS Transport Air & Sea, der er en del af DSV-koncernen, har således købt tyske Bachmann af Imperial Logistics International. Det skal umiddelbart efter købet af Häring Aircargo. Bachmann har en omsætning på 1,2 mia. kr., og er en betydelig aktør i samhandlen i APAC (Asia-Pacific regionen) ligesom Bachmann Tyskland længe har været aktiv på USA.
- DFDS Transports køb af Bachmann sker for at styrke de generelle globale luft- og søaktiviteter, og købet skal især sikre et stærkt eget netværk på meget vigtige handelsforbindelser mellem Tyskland - APAC regionen og Tyskland - Nordamerika, lyder det fra DSV-koncernen, som vil integrere Bachmann med DFDS Transports Air & Sea division for at skabe både operationelle og administrative synergier, som ventes nået inden for tre år.
Bachmann er repræsenteret i Australien, Brasilien, Canada, Hongkong, Kina, Indonesien, Thailand, Tjekkiet, Ungarn og Polen.
-----