For at sikre transport med farligt gods bedre mod terror, kriminalitet og misbrug, indeholder den nye ADR 2005 klare skærpelser af forholdsreglerne i forhold til ADR 2003.

Stramningerne af den måde, transporterne skal udføres på, skal ses i sammenhæng med de tilsvarende bestræbelser på at sikre jernbaner og skibe i international trafik - og de havne, der betjener dem, fremgår det af det nye regelsæt, som netop er udkommet på dansk. De strammere regler drejer sig især om bedre uddannelse af de medarbejdere, der har med håndteringen af farligt gods at gøre.

Desuden skal virksomheder, der transporterer farligt gods med såkaldt høj risikopotentiale, udarbejde en sårbarhedsvurdering og - på baggrund af den vurdering - en sikringsplan. Kun de virksomheder, der har det på plads, må i fremtiden håndtere den type af gods.

- God sikring er imidlertid lige så meget et spørgsmål om holdninger og adfærd, siger DTL- sikkerhedsrådgiver Bent Bejstrup, som fortsætter:

- At udvælge det rigtige udstyr og procedurer er ikke nok, hvis medarbejderne ikke er med på det. Derfor skal der en holdningsbearbejdning til, og den skal starte på ledelsesniveau med at formulere en klar sikringspolitik/sikkerhedspolitik. Med den i hånden kan virksomheden gennemføre adfærdsændringen blandt medarbejdere, afsendere og samarbejdspartnere. Det er nok den sværeste opgave af det hele.

Bent Bejstrup peger på, at en vigtig sidegevinst ved terrorsikringen er, at virksomhederne også får sikret sig mod almindelig kriminalitet som tyveri eller røveri.

-----