23948sdkhjf

Ingen ny skatteskrue

Ingen kan som en politiker få julelys i øjnene, når der er udsigt til at ny skatte-skrue, som kan reguleres opad ad libitum ? uanset om skatten eller afgiften kaldes noget andet.

Enhver kan se, at der er trafikproblemer i og omkring de store byer i myldretiden. Og ingen ønsker store lastvogne i følsomme bymidter eller snævre gader. Ingen ønsker at spilde tid i en bilkø ? allermindst vognmændene.

Der kan være masser af gode grund til at regulere trafikken, det kan være nødvendigt med forbud og restriktioner i en række tilfælde. Men endnu er trafikken ikke så slem i nogen af de danske byer, at man behøver gå i panik og gribe til den første den bedste løsning.

Det kræver et ordentligt analyse-arbejde at finde den gode løsning på trafik-forstoppelsen på veje og gader, og afgiftsinstrumentet er intet universalmiddel. Og man skal ikke glemme, at når der overhovedet forekommer godstrafik i byerne, så skyldes det, at der er et stykke arbejde, der skal udføres. Smider man godstilførslen til byerne på porten, gør man det besværligt både for de forretninger og erhvervsdrivende, som aftager produkterne og man gør det dyrere for forbrugerne, som jo gerne vil have friske varer på hylderne.

Derfor er det godt, at regeringen nu har meldt klart ud, at lokalpolitikerne gerne må tænke i trafikpolitiske løsninger, men at de ikke får udleveret nogen fri adgang til ekstra afgifter.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063