Skovmand fra stenbroen
Firehjulstrækkere glimrer sjældent med sportsvognsnykker, hvis man ser bort fra de store undtagelser som Porche Cayenne og VW?s lidt mere diskrete Touareq. Men Subaru Forester 2,5 XT Turbovan er en udtagelse af de sjove. Der sker ganske vist intet overraskende, når man jokker til speederen. Men blød hat fornemmelserne får brat ende, når turboen har fået søvnen ud af øjenkrogen og puster liv i boxermotoren. 210 kåde føl og et moment på 320 Newtonmeter leverer Subaru?s to-en-halv liters benzinmotor.
Det rækker rigtigt rigeligt til Foresters i SUV-klassens forholdsvis beskedne egenvægt på knap 1,5 tons. Accelerationen er festlig og med en tophastighed på 226 km/t så kan en drengerøv fra stenbroen ? med eller uden skovhuggerforklædning ? vist ikke forlange mere.
Kraftorgiet er kombineret med et passende understel og køreegenskaberne ligger tættere på det man vil forvente at finde i en sportssedan en i en SUV.
Men de adrætte talenter på asfalt koster. Frihøjden er for en SUV beskedne 19,5 centimeter (ubelastet). Derfor er Foresters bentøj mere til underlag fra Tarco end noget vor herre har skabt. Sidste år testede Transport-Tidende Subaru Forester sammen med en række andre SUV?ere i det militære øvelsesterræn ved Søgårdslejren i Sønderjylland. Her hørte Forester absolut til i den svage ende af feltet på grund af den ringe frihøjde.
Men det gør ikke så meget ? Forester skal først og fremmest tjene føden på fast vej og det gør den glimrende. Men ikke gratis. Subaru?s boxermotor tager sig betalt i benzin i rigelige mængder ? næsten horrible mængder, hvis chaufføren lader sig friste til at vække de mange hestekræfter. Og det er svært at lade være, skal jeg hilse og sige.
Brændstofforbruget angives til 6,7 km/l. ved bykørsel, optimistiske 11,5 ved landevejskørsel og et gennemsnit på 9,1. Men man får som bekendt ikke meget fest og farver, hvis man er fedtet med de våde varer.
Klassisk kabineFørerkabinen er velindrettet og adgangsforholdene fine. Instrumenteringen er klassisk og overskuelig. Udstyrsgraden er fuldt på højde med, hvad man forventer at finde i en moderne personvogn. 2,5 XT har komfortable lædersæder og læderrat som standard.
Gearskiftet i testbilen var en anelse upræcist, men lidt tilvænning og anvendelse af fast hånd løste det problem. Firehjulstrækket er permanet.
Forester har
Forester leveres i tre motorvarianter: 2.0 X, 2.0 XT og så den testede topmodel 2,5 X.T. Det er dog kun 2,5 XT, der leveres på gule plader. Sidstnævnte er udstyret med navigationsanlæg som standard. Betjeningen er rimeligt logisk ? det vil sige, man behøver ikke læse manualen, men det hjælper.
Skivebremser på alle fire hjul er standard på de to XT-modeller, mens 2.0 X har tromlebremser på bagakslen.
Ombygningen til varebil er gennemført, og der er som standard aflåst skab under det indlagte varerumsgulv.
Prisen for Subaru Forester 2.5 XT er 285.667 kroner, hvoraf 46.167 kroner er moms.
-----