23948sdkhjf

Rederier betaler mere i skat

Det oplyser Danmarks Rederiforening på baggrund af mediekritik af, at rederierne ikke betaler højere skat, nu da erhvervet præsenterer rekordstore overskud.

- Hovedparten af de danske rederier er i dag omfattet af tonnageskatteordningen, der indebærer en fast skattebetaling, som udregnes på baggrund af den tonnage, det enkelte rederi opererer. Skatten er uafhængig af afskrivninger og betales, uanset om rederierne giver underskud eller overskud. Hermed bliver skatten forudsigelig og frigør investeringsbeslutninger i nye skibe fra skattemæssige overvejelser, siger rederne og fremhævet, at tonnageskatten og det danske internationale skibsregister (DIS) sikrer, at den fremtidige vækst i erhvervet sker med base i Danmark.

- Rederierhvervet er i en global konkurrencesituation, og tonnageskat er i dag en international standard, som omfatter hovedparten af verdens handelsflåder. I erkendelse heraf anbefaler Europa-Kommissionen EUs medlemslande at benytte tonnageskattesystemet, og så sent som i januar i år er Kommissionens retningslinier blevet genbekræftet. Tonnageskat er gennemført i størsteparten af EUs søfartsnationer

For længst globaliseret

Globaliseringen for dansk skibsfart tog for alvor fart i 1998, hvor rederierne i større omfang begyndte at indchartre/indleje skibe fra udlandet, påpeger Danmark Rederiforening, som tilføjer, at den danske handelsflåde side 1988 vokset fra 5,4 mio. BT til 7,5 mio. BT. Den samlede flåde, danske rederier i dag opererer, er cirka fem gange så stor som den danske handelsflåde. Valutaindsejlingen, som er et godt mål for aktiviteten i erhvervet, er i samme periode steget fra 46 mia. kr. til 120 mia. kr.

Og skattebetalingen fra rederierne er steget fra omkring 100 mio. kr om året til over 200 mio. årligt efter indførslen af tonnageskatten. Niveauet forventes at vokse i takt med væksten i dansk søfart.

- Samtidig er erhvervets nybygningsprogram større end nogensinde og udgør værdimæssigt mere en 60 mia. kr., og svarer i tonnage til størrelsen af den nuværende danske flåde, argumenterer Danmarks Rederiforening.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063