Reklamens magt

Fluen havde i et stykke tid været meget opmærksom på, at vinduet for en gangs skyld stod åbent i vognmandens kontor. Fluens vindue. Fra sin sædvanlige vindueskarm kunne den mærke, at der blæste en mild forårsvind ind fra gårdspladsen.

Nu var udlængsel ikke det, der prægede fluen mest, men da den hørte en meget usædvanlig skramlen og prusten blev den klar over, at der noget var på færde. Og til sin overraskelse så den, at der var en hestevogn med to heste, der nu holdt ude på godspladsen.

Det er vist gået tilbage for firmaet, tænkte fluen, som ellers vidste, at vognmanden var vild med nyt kørende materiel. Men fluen havde en stor svaghed for heste, de lugtede så dejligt, at de nærmest var en magnet, så den trodsede alle sine betænkeligheder og fløj ud og satte sig på ryggen af den ene hest.

Også de ansatte strimlede sammen om denne noget alternative fornyelse af vognparken, men fluen kunne forstå, at den skulle repræsentere firmaet sammen med den helt nye lastbil, som de lige havde fået leveret, og som var blevet forsynet med alt det sidste nye inden for elektronik og sikkerhedsudstyr.

Nu kom også vognmanden. Han så begejstret på både heste og vogn og forklarede, at det var det nye reklametiltag, som skulle med på forårsudstillingen i nabobyen.

- Det hjælper jo ikke meget, at man er god til sin metier, hvis ikke der er andre der ved det, sagde han, selv om fluen jo nok vidste, at han kviede sig ved at bruge penge på noget, som der ikke umiddelbart var udsigt gav penge i kassen.

Den havde jo selv hørt diskussionen om bedre markedsføring, da vognmanden havde en virksomhedskonsulent på besøg. Det var efter, at firmaet var begyndt at arbejde i netværk sammen med tre andre vognmandsforretninger, at den slags ting var kommet på bordet. Ikke at vognmanden var bange for noget nyt, men han var forsigtig i pengesager og var ikke indstillet på at spilde tid på pjat.

Men konsulenten havde (næsten) overbevist chefen om, at der skulle satses noget mere på "bløde ting", som han kaldte det. - Ok, jeg er villig til at prøve, men kun i det små, havde vognmanden sagt. Han ville gerne indrømme, at der skulle bruges flere penge på uddannelse og desuden havde han sagt ja til at have en akademiker med løntilskud ansat på prøve, og det var faktisk gået over al forventning. Men nu skulle det hele jo nødig løbe løbsk.

Derfor var han gået med til nogle få reklame-tiltag, men så heller ikke mere.

Nu kom konsulenten kørende og parkerede på gårdspladsen.

- Dejlige heste, sagde vognmanden, da Rasmus, som konsulenten hed, kom hen og trykkede hånd.

- Men jeg må indrømme, at jeg tror mere på dén slags hestekræfter, sagde vognmanden og pegede hen på den funklende nye lastbil

- Ja, selvfølgelig, svarede Rasmus. - Jeg er jo en ren amatør, når det gælder lastbiler og hvor mange man skal have og hvilke. Og jeg ønsker bestemt ikke at revolutionere firmaet, men forsøger bare at pege på nogle områder, som du måske ikke selv har tænkt over kunne bidrage til din bundlinje.

Vognmanden nikkede - Ja, det er fint nok, jeg er altid villig til at lytte til gode ideer, men jeg ved også, at der er stor forskel på teori og praksis. Nå, men lad os gå inden for. Kaffen er klar, og jeg har også et lidt wienerbrød.

Fluen spidsede ører, da den hørte ordet wienerbrød. Det betød masser af krummer, så den fløj straks hen til "sit" vindue. Men, hvad var nu det? Det var lukket. Hermetisk tillukket. Ikke den mindste sprække. Det var garanteret rengøringen. Dem var fluen bestemt ikke venner med. Nu bander fluer ikke, men hvis det havde været tilfældet, så ville det have lydt ret fælt.

Og den kunne se, at vognmanden og Rasmus nu satte sig og skænkede kaffen op, mens de diskuterede et eller andet.

Imens prøvede fluen at flyve ind gennem glasset på må og få, den kunne se, at de nu var i gang med wienerbrødet. Men den havde ikke fantasi til at søge andre indgange end dér, hvor den kom ud.

Men miraklernes tid var ikke forbi. Vognmanden kom hen til vinduet og pegede på hestevognen. Og - hurra - nu åbnede han det, mens han forklarede Rasmus, at den ene hest. - Ja, den mest mørkebrune, dén til højre. Den repræsenterer åbenbart noget særligt inden for racen. Og det var derfor jeg kom i kontakt med den nye kunde. Han er stærkt hesteinteresseret, og da vi snakkede om heste kom vi ind på kørsel i

- Ja, sagde Rasmus. Der kan du se. Det er reklamens magt. Det virker med det samme.

- Nåh, sagde vognmanden. Det var et rent tilfælde og vi havde jo ikke engang nået at få vores firma-logo på hestevognen. Så den køber jeg ikke.

- Det er måske rigtig nok. Og jeg da heller ikke foreslået dig noget kæmpestort reklamebudget. Men man er nødt til at vise flaget en gang imellem. Selvfølgelig er det et tilfælde, at du får den nye kunde på grund af hestene. Men det skader jo ikke at opsøge tilfældet

Fluen var helt enig. Den var glad for at have oplevet hestene. Men endnu gladere for at være kommet ind til wienerbrødskrummerne på kontoret. - Og næste gang skal jeg nok holde lidt bedre øje med, at vinduet ikke bliver lukket, tænkte den.

-----