En solid medarbejder bag rattet
Erik Bundgaard er en rigtig Scania-kører, der ikke løber af pladsen i utide.
Den nye Scania R500, som blev leveret sammen med NOPA-kærren er den fjerde nye Scania lastvogn som Erik nu er gået i gang med at slide op hos Frede Andersen & Søn A/S. Han begyndte med at køre i en brugt Scania 86 da han for 21 år siden startede sin karriere hos Frede Andersen & Søn A/S.
Derefter blev det nye lastbiler, først en Scania 112", senere en 113", og inden den nye R500 var det en Scania T124.
Hos Frede Andersen & Søn A/S lægger man ikke skjul på, at Erik Bundgaard er en god medarbejder, som man sætter stor pris på. Peter Andersen siger til Trans Inform:
- Peter Bundgaard er en rigtig god chauffør, der er stabil og udviser stor fleksibilitet. Sam-tidig er han et fint eksempel på, hvordan et godt samarbejde mellem chauffør og ledelse kan køre. Har chaufførlærlingene problemer eller spørgsmål kan de altid kontakte Erik Bundgaard, som kan hjælpe dem med at løse problemet. Tidligere, da virksomheden
var mindre, var det ofte Erik Bundgaard der styrede forretningen, når vognmanden holdt ferie.
-----