23948sdkhjf

100 år er ingen alder

Vognmandsvirksomhed med en solid fortid

Vognmandsvirksomhed med en solid fortid



Få virksomheder oplever at blive blot ti år gamle. Så 100 år er der bestemt ikke mange virksomheder der opnår at blive - især ikke i transport og entreprenørbranchen.

Men Frede Andersen & Søn Næstved A/S, der er indehaver af denne Månedens Køretøj, fejrede for snart to år siden 100 års fødselsdag.

Virksomheden drives nu af Hans Andersen, der er 3. generation i familievirksomheden, som blev etableret tilbage i 1903 af Lars Vilhelm Andersen, der oprindelig var hotelkarl på Hotel Præstø.

Han havde fundet ud af, at der var en god forretning i at transportere kufferter for de han-delsrejsende, som var på forretningsbesøg i området. Derfor etablerede han en hurtigvok-sende transportforretning, hvor han indtil 1915, hvor den første Ford lastvogn blev indkøbt, kørte med heste.

Lastvognen var alsidig, den blev benyttet til transport af både grus og passagerer. I 1944 overtog Frede Andersen forretningen, der drev den indtil 1973, hvor Hans Andersen blev den nye ejer og leder af den kendte virksomhed.

Op igennem tiden har man beskæftiget sig med tørvegravning, kørsel af fast brændsel, dyretransport og grusgravsdrift. I dag er det entreprenørvirksomhed og entreprenørtrans-porter, herunder maskintransport, der er hovedbeskæftigelsen.

Firmaet, der råder over 29 lastvogne og 45 medarbejdere, flyttede i 1998 fra Næstved til gården Uglehøj i naturskønne omgivelser lige syd for Næstved, hvor der også drives en grusgrav.

Næste generationsskifte er allerede i gang hos Frede Andersen & Søn A/S. De to sønner Kim på 27, Lars på 26 arbejder allerede i firmaet, som henholdsvis chauffør og kørselsle-der, mens Peter på 20 år der indtil nu kører med et fejeblad skal til at arbejde i firmaets administration.

Kigger fremad

At vognmandsforretningen er med fremme i udviklingen kan ses ud af flere forhold. Bl.a. henter man ikke bare sine chauffører fra andre virksomheder, men bærer sin del af ansva-ret for at få uddannet nye chauffører.

Frede Andersen & Søn A/S har ikke færre end fire chaufførlærlinge og har en chauffør ansat, der for kort tid siden er blevet uddannet som chauffør i firmaet.

Peter & Kim Andersen har netop begge været på vognmandskursus hos Dansk Trans-portuddannelse, hvor de under et kursusforløb på Mogenstrup Kro erhvervede sig retten til at drive vognmandsforretning.

På to andre punkter er vognmandsforretningen også på forkant. Det er køre- og hviletid, hvor man har investeret i Timeguide i samtlige køretøjer. Med den investering vil man bed-re kunne styre køre og hviletiden samt en højere udnyttelse af køretiden.

Vejer selv

Ligeledes har man investeret i vejesystemer til alle nye køretøjer, så man undgår overlæs-kørsel. Et forhold der ofte er meget problematisk ved entreprenørkørsel, hvor det meget ofte er svært at bedømme vægten af lasten. For at holde flåden af køretøjer op to date, har man afgivet bestilling på en del nye køretøjer. Det omfatter bl.a. to nye Scania last-vogne, samt to nye MAN med tilhørende udstyr som kraner, og tippelad og tilkoblede kær-rer.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078