23948sdkhjf

Ny kranvogn på fem ben til Bøgesvang

Sydjysk kran- og specialtransportfirma har netop fået leveret en meget specialiseret og alsidig kranvogn

Sydjysk kran- og specialtransportfirma har netop fået leveret en meget specialiseret og alsidig kranvogn



Autohuset Vestergaard i Kolding har netop sammen med kranfirmaet MFH Hydraulik i Kol-ding leveret en hel ny kranvogn til Bøgesvang Krantransport i Lunderskov.

Det nye køretøj er en Volvo FM12 6x2/4 (med tvangsstyret bogieaksel) med en D12D mo-tor på 420 hk, V2214 splitgearkasse, fuld luftaffjedring på alle tre aksler, samt forlænget chassis for frontmonteret støtteben.

Dertil kommer en opbygningen solgt af MFH hydraulik med et fast lad og en HIAB XS 422E6 Hi-Pro kran, der har en maks løftekapacitet på 37,4 tm.

Hi-pro kranerne fra HIAB er som standart monteret med Olsberg styresystem Space 5000 med indhold af ADC (Automatisk byrde kontrol), ASC (Automatisk hastigheds kontrol), og PFD (kontrol af pumpe flow), som giver en enestående styring af kranen.

Der skal f.eks. ikke ændres på hastigheden eller lignende for at opnå fuld løftekapacitet under brug af kranen.

Mange faciliteter

HIAB XS422 E serien, har en rækkevidde på 16,5 m ved brug af alle hydraulisk udskud. Ved anvendelse af de manuelle udskud kan rækkevidden komme op på 20,2 meter.

Kranen er udstyret med et 2 tons spil som sammen med kranen forsynes med olie fra en Sunfab SVH 112 cm3 variabelpumpe monteret på gearkassen.

Opbygningen fra MFH Hydraulik byder på en hel del faciliteter, idet der i bunden af ladet forefindes hydrauliske bådstøtter og en 1,3 meter hydraulisk udskydelig bagende med en tilladelig punktlast på 2 tons i fuld udtrukket position.

Der er ligeledes en kølgrav med en brede på 500 mm og en dybde på 360 mm samt en positionérbar længde af denne på 1700/3000 mm.

Alle disse funktioner styres hydraulisk fra henholdsvis højre og venstre side af lastbilens lad.

Lastbilen er solgt af Thomas Klüver, der er koordinerende salgschef hos autoriseret Volvo lastvognsforhandler Autohuset Vestergaard A/S.

Kran og opbygning er solgt af MFH Hydraulik i Kolding, der også har stået for udfærdigel-se og sammensætning af de tekniske specifikationer.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109