23948sdkhjf

Skifter ligger lunt i svinget

I toppen i Volvos interne medarbejder-konkurrence

I toppen i Volvos interne medarbejder-konkurrence



Ud af 92 deltagende hold (med 4 til 5 personer på hvert hold) fra danske Volvo lastvognsværksteder, er det lykkedes for Skifter Lastbil A/S i Aabenraa at få ikke mindre end to hold placeret på en delt første plads.

De fem bedste hold i Danmark har nu kvalificeret sig til den nordiske finale som finder sted i Gøteborg den 11. og 12. maj hvor Skifters to hold begge er med. Ved den sidste VISTA konkurrence var Skifter i Aabenraa også med.

- At det har kunnet lade sig gøre skyldes udelukkende, at medarbejderne har arbejdet seriøst og målrettet med opgaven og har formået at arbejde sammen som hold, lyder det fra Aabenraa.

VISTA er Volvos interne medarbejderkonkurrence for værksteds- og lagerpersonale dækkende for hele verden - konkurrencen kører dog separat landende imellem.

- Konkurrencen er med til at øge viden og kompetence på værkstederne, og resultatet herfra beviser at disse punkter er nøgleord for værkstederne hos Skifter Lastbil udtaler Michael Hedegaard til e-nyt.

Skifter Lastbil A/S har for nylig bestået kravene til forhandlerstandarden og fået tildelt DOS certifikater i samtlige fire afdelinger, der ud over Aabenraa, omfatter Padborg, Esbjerg og Herning. DOS - Dealer Operating Standard er groft sagt de krav, som stilles fra Volvo til forhandlerne for at kunne bære "Volvo-skiltet". De tre kerneværdier hos Volvo, Kvalitet - Sikkerhed - Miljø udgør en stor del af kravene i DOS. Ud over interne krav fra Volvo skal forhandlerne også leve op til kravene i ISO 9001 og ISO 14001, hvilket certifikatet også omfatter.

DOS er gældende for forhandlere, forhandler-ejede kontraktværksteder og andre tilknyttede værksteder. Inden udgangen af året skal alle Volvo lastvognsværksteder i Danmark være DOS godkendt.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141