Farvel til rigtige Scania lastvogne
Mange Scania-fans vil nok fælde en tåre - nogen måske endda bryde ud i gråd
Det sker når den svenske lastvognskoncern til efteråret blot et år efter introduktionen indstiller den europæiske produktion af den nye T-model med lang snude. Dermed slutter en næsten 100-årig epoke for den nuværende Scania-koncern og det tidligere Scania-Vabis , der så godt som altid har produceret langsnudede lastvogne. Faktisk har det været et kendetegn for Scania, at man kan kunnet levere en â€rigtig†lastvogn med snude, uafbrudt siden den første så dagens lys i 1909. Det er et par år siden, at Volvo Trucks på grund af for lav efterspørgsel indstillede produktionen af NH-serien med lang snude.
Nu er det altså gået ligeså for Scania. I Europa har T-modellen udgjort mindre end 2 pct. af Scanias salg, og i Latinamerika, hvor snudelastbiler ellers har været dominerende i mange år, er efterspørgslen også stærkt nedadgående til fordel for frembyggede lastvogne.
Den sidste europæiske Scania T-model forventes at løbe af samlebåndet i slutningen af september i år, mens den brasilianske produktion af Scania T-biler i 4-serien forventes at fortsætte i et par år endnu - dog ikke for eksport til Europa. I Danmark er der solgt ca. 50 T-biler siden introduktionen af 4-serien i 1996.
-----