23948sdkhjf

Et syn er ikke bare et syn

Var der nogen der sagde serviceforringelse?

Var der nogen der sagde serviceforringelse?



Vognmand Peter Danielsen i Esbjerg kører sin følgebil (med registreringsnummer RT 94.029) til syn, fordi den var indkaldt til et periodesyn, der skulle være klaret senest den 14. april 2005. Han får køretøjet synet den 26. marts 2005 og alt er i den skønneste orden - tror han. Han skal nemlig også have vognen omregistreret, og går efterfølgende på motorkontoret 4. april om formiddagen, hvor han får vognen omregistreret. Samme eftermiddag ringer personalet fra motorkontoret og meddeler, at omregistreringen ikke kan lade sig gøre fordi vognen skal til syn, hvad den jo allerede har været. Peter Danielsen faxer efterfølgende synspapirerne til Motorkontoret, som derefter svarer, at den dokumentation kan de ikke bruge til noget, da køretøjet efter deres system stadig ikke er synet.

Den 8. april modtager Peter Danielsen en rykker fra Færdselsstyrelsen, der lakonisk meddeler, at på trods af omregistreringen er køretøjet fortsat ikke synet. Han kontakter motorkontoret, og her lyder svaret, at i deres system er den stadig ikke synet, selv om de har set behørig dokumentation fra en godkendt synsvirksomhed.

Vognmand Peter Danielsen kontakter derefter Esbjerg Bilsyn, hvor følgebilen er synet for at få løst problemet. Derfra gør de hvad de kan, og meddeler tilbage at i løbet af 8 til 14 dage vil systemet være opdateret hos Færdselsstyrelsen. Blandt andet anbefales det, at vognmanden altid kører rundt med en dokumentationen fra synet i vognen, så det er muligt at dokumentere, at vognen er synet, hvis den skulle blive standset ved en politikontrol.

Det er jo helt utilstedeligt at en sådan sagsbehandling kan finde sted i dagens Danmark, hvor alting kører lynhurtigt på edb siger vognmanden til e-nyt. Vi har forelagt sagen for Færdselsstyrelsen og håber snarest at kunne bringe et svar.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078