Får certifikat på trafiksikkerheden
Vognmand Flemming Werner Jensens to virksomheder i Sakskøbing er netop blevet certificeret efter kravene i Dansk Transport og Logistiks â€Trafiksikkerhed i virksomhedenâ€.
Målet med initiativet er at nedbringe antallet af ulykker, der involverer lastvogne.
Flemming Werner Jensen ønsker at mindske risikoen for, at hans lastvogne bliver involveret i ulykker. Handlingsplanen sikrer, at virksomheden har fokus på trafiksikkerhed. En af procedurerne i handlingsplanen er for eksempel, at chauffører, der forårsager skader for over kr. 1000,- indkaldes til en medarbejdersamtale.
- Det handler primært om at få chaufførerne til at køre mere defensivt. Vi har teknisk sørget for, at vores lastvogne maksimalt kan køre 85 km/t. Det sikrer færre ulykker og har den sidegevinst, at vi opnår en bedre brændstoføkonomi. For at skabe opmærksomhed om fordelene ved defensiv kørsel, offentliggør vi hver enkelt chaufførs brændstofforbrug, siger Flemming Werner Hansen, som håber, at transportkøbere i fremtiden i højere grad vil kræve, at vognmændene kan dokumentere, at trafiksikkerheden bliver taget alvorligt.
-----