Fremtidig energi fra Barentshavet
Det jagtes energireserver overalt i verden. Frygten for at energikilderne skal slippe op, får selskaberne til at gå nye veje. Statoil har opkøbt øen Melkøya, der ligger lige ud for byen Hammerfest og er ved at omdanne den fuldstændig til et moderne gasproduktionsanlæg. Øen har været i privat eje siden 1800-taller og har været fast bopæl for en familie frem til anden verdenskrig. Siden krigen blev øen udelukkende benyttet til feriebrug.
Under krigen blev øen besat af tyskerne, som opførte et lille forsvarsanlæg.
Dette forsvarsanlæg har Statoil valgt at bevare som en slags historisk minde. Ideen er, at man i 2006 vil åbne verdens største naturgasanlæg, der som noget helt usædvanligt har direkte rørforbindelser ud til gaslommerne i havet og de installationer, som ligger på hav-bunden. Der er intet som helst at se på havoverfladen ? en løsning der er valgt for at berø-rer miljøet mindst muligt herunder fiskelivet, som mange levet af i Norge
Ud over at være det første anlæg i Europa der eksporterer LNG (nedkølet naturgas) er det også det største industriprojekt i Nordnorge.
Det kan ikke undgå at smitte af på hele området, hvor man ellers ikke oplever den store udvikling. Hos Statoil betragter man dette projekt som blot begyndelsen på et stort eventyr med gas og olie fra Barentshavet. Og gassen skal eksporteres, for Norge bruger ikke na-turgas, selv om gassen betegnes som den reneste energi i verden.
Vand- og kulkraftNorge har af politiske grunde ingen anvendelsesmuligheder for naturgassen? endnu. For mon ikke man med tiden vil ændre på tankegangen. I dag får Norge en stor del af sin energi på el-markedet fra vandkraftanlæg samt fra kulfyrede kraftværker i Danmark.
Foreløbig er det tanken, at gassen skal sejles i nedkølet form med specialskibe fra Mel-køya til henholdsvis Spanien og USA, hvor man kan anvende naturgassen.
Til transport af naturgassen bygges der i øjeblikket fire nye skibe, hver på 70.000 ton dødvægt. Skibene bliver 290 meter lange, 49 meter brede, 53 meter høje med et rumfang i lasten på 145.000 m3.
Ideen om et gasanlæg i Nord-Norge blev født helt tilbage i 1982, hvor man startede på sonderingerne.
Når anlægget bliver taget i brug i 2006, forventer man, at der bliver beskæftigelse til ca. 3000 medarbejdere, og at de samlede investeringer på det tidspunkt vil nå omkring 43 mia. norske kroner, regnet i 1982 kroner.
I øjeblikket er hele Melkøya en kæmpebyggeplads, hvor entreprenørfirmaer fra mange forskellige lande arbejder med de mange delprojekter. Der er også et dansk entreprenør-firma.
En stor finsk kranoperatør har et større projekt med at klare løftopgaver, mens en Italiensk sværgodstransportør står for den interne transport af mange store og tunge dele på selv-kørende blokvogne.
-----