23948sdkhjf

Thermo King og YARA sætter fart på CO2 køleanlæg

Nu er det tre år siden, den globale industrikoncern Ingersoll Rand gennem sit brand Thermo-King lancerede det såkaldte Cryogenic køleanlæg - uden motor og kompressor.

I stedet benyttes CO2, der jo findes i enorme mængder i luften. I stedet for en eksplosi-onsmotor og en kompressor, er der i stedet monteret en tank, som påfyldes CO2.

Anlægget opnår sin kølevirkning gennem en fordampingsproces. Fordelene er, at CO2 allerede er minus 50C koldt og derved sikrer en ekstrem hurtig nedkøling af fordam-pingstemperaturen. Derfor er CO2 anlægget ikke så følsomt overfor omgivelses-temperaturen.

Fordelene med Cryogenic køleanlæg er helt åbenbare.

De er meget effektive, så man hurtigere kan køle ned til lave temperaturer end med de konventionelle anlæg, og CO2 anlægget klarer også bedre at holde de meget lave tempe-raturer. Det ses ud af talrige forsøg og eksemplar fra det praktiske brug.

Temperaturkurven holder sig mere vandret uden de store udsving, som det ellers kendes fra de konventionelle anlæg. Det er et forhold, som der virkelig blev sat fokus på under den varme sommer i 2003. Der klarede alle CO2-anlæg sig betydeligt bedre end tilsva-rende køleanlæg med konventionel motor og kompressor.

Støjer ikke

Samtidig har man elimineret hele støjproblemet. Det hjælper jo ikke noget, at vogn-manden har en splinterny lastvogn med f.eks. en EURO4 motor, der afgiver meget lidt støj, hvis der sidder en kølemotor og ødelægger hele lydbilledet.

Cryogenics-anlægget opererer med støj langt under 40 dBA målt i 7m afstand.

Og der er heller ikke nogen sliddele, hvilket betyder mindre risiko for tekniske nedbrud. Derfor er CO2 anlægget klart fremtidens køleanlæg ved distribution af levnedsmiddelva-rer.

Ofte ligger butikker i nærheden af beboelse og leveringerne sker som regel uden for nor-mal arbejdstid, hvor mange mennesker sover og derfor ikke skal forstyrres af kølemaski-ner, der står og banker, mens der læsses af.

Dertil kommer hele miljøproblematikken med brændstof og udstødning. En konventionel kølemotor benytter drivmidler - som regel autogasolie, og der er også en udstødning, som medfører en emission. Cryogenic-anlægget er helt miljøneutralt.

CO2 findes nemlig som biprodukter hos store virksomheder ? det være sig f.eks. raffina-derier, mejerier, ammoniakproduktion og lignende procesvirksomheder. CO2 kan jo ofte hentes i nærheden af det sted, hvor det skal benyttes. Derved sparer man også på emis-sionerne. Det hele bliver nemlig talt med, når man begynder at tale om miljøudslip m.v. i de store miljøregnskaber.

Hvor kan man fylde på?

Det store problem ved CO2 anlæggene har dog indtil videre været den manglende mulighed for at kunne fylde drivmiddel på anlæggene. Et stort problem som har medført at der endnu ikke kører mange Cryogenicanlæg i Danmark.

Det land, hvor man hele tiden har været længst fremme, er ubetinget Sverige. Den sven-ske stat har nemlig også fået øjnene op for brugen af CO2 til køletransport og bidrager i 2005 og 2006 med adskillige millioner kroner i støtte til fremme af transportvirksomheders investering i CO2 kølemaskiner samt til etablering af nye CO2 tankstationer.

Også Arla Foods i Sverige har valgt at satse på CO2 køleanlæg. Både af hensyn til kvali-tet og af hensyn til miljøet har Arla Foods Sverige valgt i 2005 primært at investere i den nyeste teknologi indenfor køletransport.

Thermo-King har nu indgået et samarbejde med YARA, tidligere Norsk Hydro, om nogle tankstationer, hvor man både kan tanke autogasolie og CO2 i samme arbejdsgang. Det betyder, at vognmændene ikke skal bruge dyre arbejdstimer på at køre til specielle tank-stationer for at tanke CO2 og derefter til andre tankstationer for at tanke almindeligt diesel.

Distributionsvognene skal jo køre effektivt i arbejdstiden.

I Sverige er der nu seks officielle anlæg samt to anlæg hos storkunder med YARAs pro-dukter. Desuden findes der et konkurrerende, som også har flere stationer med CO2 i Sverige. I Finland og resten af Europa, er der ca. 20 anlæg. Heraf er der ét hos en større kunde i Danmark.

Vi har netop besøgt en sådan tankstation i Göteborg, hvor man både kan se den tredje og den fjerde version af tankstandere. Der er nemlig stadig væk mange svenske brugere som kører med anlæg, som passer til studserne på den tredje generation.

De sidste nye er dog på hastigt fremfærd. Her er der store fordele fordi man fra Thermo-King og YARAs side havde et mål om, at tankningen af CO2 ikke måtte tage mere end ca. 10 minutter og man er faktisk nået ned på, at det i gennemsnit kun tager mellem seks og syv minutter, udtaler Markedschef Pauli Johannesen fra Thermo King, der er ansvarlig for de nordiske lande.

- Ved udviklingen af de nye tankstationer, har vi hele tiden sikkerheden i baghovedet. Der må ikke ske uheld under påfyldning af produktet. Selve tankningen sker ved at koble to store slanger til vognens tankanlæg plus en sikkerhedsslange. CO2 bliver pumpet med en hastighed på omkring 75 kg/min. til den normale lastbil tank, der har en maksimal kapaci-tet på 375 kg, siger han.

Ogsa AdBlue

Interessant nok er YARA også en af de kommende distributører af AdBlue, som inden længe bliver almindelig på nye EURO4 klassificerede lastbiler. Så mon ikke de samme tankstationer vil få en stander med AdBlue sat op i den nærmeste fremtid?

Udviklingen løber dog hurtigt, og inden længe vil vi nok også komme til at se CO2 anlæg på kølevogne, som kører langturskørsel i Europa.

Thermo King har nemlig lanceret en hybrid, d.v.s. en kølemaskine, der indeholder et kon-ventionelt anlæg med motor og kompressor men som samtidig kan benytte CO2, når det findes tilgængeligt ? mervægten er kun ca. 200 kg.

Hybridløsningen findes til lastvogne i forskellige udgaver færdiglavet fra fabrik eller som et kit til efter-installering på en konventionel kølemaskine. Løsningen kan dog endnu ikke leveres som standardløsning til trailere.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062