På vej til Baltikum..
Det er CASS Nordic, med hovedkontor i Stockholm og Ulla Nilson som chef, der står for en feasibility study, der netop er gået i gang i Estland, Letland og Litauen.
- Vi kigger på nu forholdene i de enkelte lande for at finde ud af, om der er basis for at oprette CASS dér, siger Ulla Nilson. Og forudsætningerne er ikke alene kroner og øre. Naturligvis er det helt overordnet således, at CASS skal skabe fordele for sine medlemmer, men det handler også om at se på, om der i det enkelte marked er en infrastruktur, der går det rimeligt at tro, at CASS vil kunne gøre en forskel.
Mellemregninger- Med infrastruktur mener jeg blandt andet, om der er en rimelig høj anvendelse af elektronisk overførsel af dokumenter, der passer til vores systemer. Og umiddelbart er det bestemt tilfældet i alle tre baltiske lande. De er i virkeligheden ofte foran os andre, fordi de ikke, som vi, er startet for årtier tilbage også har lagt lag på lag over en lang periode. De har sprunget over en lang række mellemregninger og gået direkte til et avanceret niveau, der i mange tilfælde faktisk ikke er implementeret i mange avancerede lande.
- Det handler også om, hvordan markedet traditionelt er sat sammen. Altså sælger luftfartsselskabet selv direkte til speditørerne, eller går det gennem GSAer. Hvis et marked er domineret af ganske få GSAer, der dermed håndterer størstedelen af afregningen mellem selskab og speditører, er fordelen ved at implementere CASS mindre, end hvis markedet er mere komplekst.
Nye markeder- Endelig giver medlemskab af CASS også andre ikke-økonomiske fordele for brugerne. Blandt andet fordelen af den juridiske dækning, der sikrer selskabet over for alle parter i markedet. Hvis CASS ikke er implementeret i et marked, eller hvis et selskab ønsker at stå udenfor, betyder det, at man så må indgå bilaterale aftaler med hvert enkelt firma. Og dermed kan det øge risikoen for, at man kommer i klemme med mindre solvente partnere, hvor man selv bærer risikoen.
CASS Nordic vil efter at have gennemført markedsundersøgelserne udfærdige er rapport, der så vil indstille til CASS Policy Group, der træffer de endelige afgørelser om at gå ind i nye markeder.
-----