23948sdkhjf

Liv i alle fire ben

De fleste danske bilister har lige så meget brug for en firehjulstrækker, som mænd har brug for brystvorter. Sådan lyder den almindelige motorvisdom og sandt er det, at de fleste danske off-roadere og SUV?ere kører deres kilometer på civiliseret underlag.

Hyundai Tucson 2WD blev anmeldt i Transport-Tidende for nyligt og gjorde et sympatisk indtryk, trods begrænsningen til to-hjulstræk. Men testen af den gen-manipulerede klon Hyundai Tucson 4WD med 4-hjulstræk vandt på point ? ikke mindst, da testen gik af stablen, da vintervejret for alvor ramte Danmark i februar.

I snestorm er firehjulstræk på fast vej ikke bare en komfortabel detalje, men ofte også den ?lille? forskel, der giver sikre ben, hvor andre biler må give op.

Og kommer man væk fra alfarvej ? eksempelvis på en uryddet grusvej, hvor almindelige person- og varebiler lever livet risikabelt ? så er det svært at huske, hvordan man klarer sig uden. (Hvis læseren skulle være i tvivl, så hedder løsningen her gå-ben af kød og blod).

Tucson 4WD er ikke en ægte offroader, der æder snedriver uden pandesved, men bilen har en pæn frihøjde, der sammen med firehjultrækket ? der til- og fravælges ved tryk på en knap ? giver udvidet mobilitet, der rækker langt uden for asfalten, blot den køres med omtanke.

Prisbasker

Hyundai Tucson er i begge udgaver en komfortabel og velkørende bil og prisen hører til i den rimelige ende. Knap 140.000 kroner før moms for Van-udgaven med 112 hk 2.0 liters dieselmotor. Kan man nøjes med en benzinmotor, kan Tuscon Van erhverves for 125.000 kroner før moms. Firehjulstræk koster det 25.000 kroner oven i.

Tucson leveres også med en 6-cylindret benzinmotor, der yder 175 hk og et moment på 245 Nm. Her er prisen 180.000 kroner før moms.

Den testede Tucson 2.0 CRDi GL er udstyret med ESP ? en ikke uvæsentlig sikkerhedsdetalje, som koster 3.000 kroner ekstra.

Kabinen er velindrettet med god plads, og instrumentering og betjening er velgennemtænkt og overskuelig.

Den smidige to-liters dieselmotor i testbilen har med 112 hk og et moment på 250 Nm rigeligt med kræfter til at trække den godt halvandet ton tunge Tuscon.

Spænder man en tungt lastet trailer efter, så rækker kraftoverskuddet dog formentlig ikke til sportslig optræden på motorvejen.

Brændstofforbruget er respektable 14,3 km/l.

Varerummet er traditionelt opbygget med flad bund og den lovpligtige afskærmning bag chaufførsædet i plexiglas.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125