Tyrkiet investerer stærkt i nye lastbiler

Selv om Tyrkiet på mange måder stormer frem teknologisk og transportmæssigt, så er der stadig milevidt op til europæisk standard på en lang række områder - men det 70 mio. indbyggere store land på grænse mellem Europa og Asien håber på en plads som EU-land

Aldrig så snart har vi åbnet EU for de nye primært østeuropæiske lande med alle de udfordringer og muligheder for transportbranchen, som det indebærer, før det næste store spørgsmål melder sig. Skal også Tyrkiet være medlem af EU om 10-15 år.

Det åbner mange politiske spørgsmål og holdningerne er mange. Men ser vi transportmæssigt på det er Tyrkiets overraskende langt fremme på nogle områder og markant tilbagestående på andre områder.

Tyrkiet fylder groft sagt lige så meget som hele Sverige og Norge tilsammen, mens befolkningen er på størrelse med hele Tysklands, ca. 70 mio. mennesker.

Tyrkiet er allerede i dag en synlig faktor på transportområdet, hvor tyrkiske lastvognstog jævnligt ses over hele Europa. Niveauet ligner umiddelbart det polske som i øjeblikket er under hastig forandring. Både når det gælder transportsektoren og infrastrukturen har Tyrkiet og Polen meget til fælles.

Vejene er generel meget dårlige. Når der bygges nye veje er det ikke motorveje, men brede veje, som kan benyttes af alle typer trafikanter - og som har farlige trafikkryds i samme niveau. Belægningerne er ofte dårlige. Mange steder kører trafikanterne simpelthen over i den ene side af vejen for at komme fordi de største huller i vejbanen, som er store nok til let kunne koste både dæk og fælg, hvis man er uheldig.

Transportsektorens vognpark er også af en blandet karakter. Det mest udprægede er to- og treakslede lastvogne, der aldersmæssigt nok strækker sig helt fra 60erne og frem til i dag. Påhængsvogne, hejseladskøretøjer, tippeladstrailere og lastbilmonterede kraner er meget lidt udbredt og det skal meget til for at komme op i nærheden af det europæiske niveau

Ser man nærmere på lastbilerne, virker det som om man i Tyrkiet blot er kørt videre med de lastbilsversioner, der er udgået i resten af verden - specielt i Europa.

Således kører der mange Ford Cargo rundt (producent Ford Otosan). Det er en model, der forsvandt i Europa for mange år siden. Ligeledes ses mange BMC lastvogne, der er aflæggere af den hedengangne BMC - Leylandkoncern i Storbritannien.

Men det tyrkiske marked er dog i klar bevægelse. Der bliver investeret i rigtig mange nye lastbiler. I året 2003 blev der således leveret ikke færre end 17.751 nye lastvogne med en totalvægt over 16 ton. I Tyrkiet deler man disse tal op i to puljer. Den nationale produktion, hvorfra der blev leveret 11.591 nye lastbiler, og en importdel, hvorfra der blev leveret 6.160 nye lastbiler. Lokale ligger BMC klart i top med 3.616 nye lastbiler svarende til en markedsdel på 31 pct. af dette segment.

På varevognsområdet viser Tyrkiet sit potentiale, når landet får chancen. Møder man herhjemme møder en Ford Transit Connect i trafikken - der blev Årets Varebil 2004 - er det nok de færreste, som regner med, at den måske er bygget i Tyrkiet. Men der er reel chance for at den er bygget på Ford Motor Company's nye bilfabrik i Koaceli - 140 kilometer sydøst for Istanbul.

Placeringen af fabrikken i Koaceli skyldes naturligvis først og fremmest, at lønniveauet i Tyrkiet ligger markant under niveauet i Vesteuropa. Samtidig opfylder arbejdsstyrken i området kravet til et højt kvalifikationsniveau.

Fabrikken beskæftiger omkring 7700 medarbejdere, hvoraf godt 1200 er funktionærer. Kun cirka 11 procent af lønarbejderne har kun den obligatoriske skolegang med i bagagen, mens resten har gennemgået teknisk skoling eller længere varende uddannelsesforløb.

Den fordelagtige tyrkiske lønniveau betyder ikke, at produktionen i Koaceli forgår med håndkraft. Automatiseringsgraden ligger tæt på niveauet i den øvrige bilindustri og det er først og fremmest opgaven, der afgør om arbejdet udføres med robotter eller ej.

-----