Hvordan har du det - spørg din lastbil
Det spiller ingen rolle, hvor effektive bremser eller hvor godt vejgreb lastbilen har, hvis chaufføren falder i søvn ved rattet eller har opmærksomheden rettet på andre ting end trafikken - risikoen for en ulykke stiger drastisk.
Derfor bruger Volvo store ressourcer på at udvikle hjælpemidler, så chaufføren kan koncentrere sig om trafikken. Fremtidens Volvo-lastbiler kan blive udstyret med avancerede funktioner, som overvåger, hvor vågen og koncentreret chaufføren er.
En effektiv metode til at måle chaufførens tilstand er at anvende et kamera, som registrerer øjets bevægelser. - En træt chauffør blinker langsommere og lukker øjnene mere end en frisk og udhvilet chauffør, og dette ser kameraet, siger Volvos Petter Larsson, en af eksperterne bag udviklingen af Drowsy Driver Alert-systemet, som kan blive virkelighed i lastbilerne i fremtiden.
Selv chaufførens hovedbevægelser, urolige ratbevægelser og køretøjets placering på vejbanen kan indikere, at chaufføren er træt. Dette registreres af øjenkameraet, sensorer i rattet og et kamera i forruden. - Det er kombinationen af de forskellige træthedsindikatorer, der giver os den unikke og robuste funktion, forklarer Petter Larsson.
Øjenkameraet anvendes også af Distraction Alert-funktionen, som advarer chaufføren ved tegn på distraktion - f.eks. hvis opmærksomheden rettes for længe eller for ofte mod noget andet end vejen, eller hvis der foretages forkerte prioriteringer som f.eks., at chaufføren koncentrerer sig om en telefonsamtale eller kigger på et kort for længe. Øjenkameraet registrerer dette, og chaufføren bliver mindet om at holde fokus på vejbanen. Distraction Alert anvender et antal lysdioder i instrumentpanelet, som skaber et "bølgende" lysflow. Lysflowet skaber en refleks hos chaufføren, som får blikket tilbage på vejbanen.
Er du ved at køre afHvis lastbilen alligevel afviger fra kørselsretningen og er ved at køre af vejbanen, kan en speciel funktion måle placeringen på vejbanen. Et kamera aflæser mønstre såsom vejkantlinier eller spor i vejbanen. Hvis køretøjet begynder at afvige fra vejens strækning, advares chaufføren.
Når en lastbil er udstyret med mange funktioner, som skal advare og påminde om forkert prioritering og fejl, er det vigtigt, at advarslerne er korrekt udformet. Ellers kan de have den modsatte effekt, når chaufføren er stresset, træt og distraheret af advarslerne. Volvo er langt fremme i forskningen omkring interaktionen mellem menneske og teknik. - At integrere flere separate advarsels- og hjælpesystemer i køretøjet kan skabe en risiko for advarselskonflikter, der kan gøre en allerede presset situation værre. Det er, når man integrerer funktionerne med hinanden, at de rigtigt store sikkerhedsgevinster er at finde, siger Petter Larsson.
Stressniveauet holdes nedeSom edderkoppen i nettet for alle sofistikerede kontrolfunktioner findes Driver Interaction Support. Den skemalægger og prioriterer informationen fra køretøjets mange hjælpesystemer for chaufføren. På denne måde vil de forskellige meddelelser ikke kollidere, og stressniveauet vil blive holdt nede. Funktionen kan f.eks. sørge for at forsinke et indkommende telefonopkald nogle sekunder, hvis chaufføren befinder sig i en kompliceret trafiksituation. - En grundtanke er, at chaufføren aldrig må gå glip af en information, men den skal præsenteres på rette tidspunkt. Den vigtigste information har altid første prioritet, udtaler Petter Larsson.
Et eksempel kan hentes fra den travle motorvejstrafik. Lastbilens aktive konstantfartholder advarer chaufføren om, at den forankørende bil er standset. Både nødbremsning og undvigemanøvre er nødvendig for at forhindre kollision. Når chaufføren bremser og drejer, registrerer en speciel funktion, at lastbilen er ved at køre af vejbanen og vil advare chaufføren. Men eftersom Driver Interaction Support har registreret, at chaufføren foretager en nødbremsning for at undgå et sammenstød, bortprioriteres positionsadvarslen. Chaufføren stresses ikke yderligere i den kritiske situation og kan styre udenom.
-----