Avancerede motorolier til lastbiler
Traditionen tro deltager det danske olie- og benzinselskab OK på Transportmessen i Herning
På sin stand i Hal K præsenterer OK markedets bredeste udvalg af avancerede motorolier til lastbiler og entreprenørmaskiner.
Blandt andet Mobil Delvac MX Extra 10W-40, der er udviklet og godkendt til de nyeste typer motorer, og som opfylder den nyeste ACEA E7-specifikation.
- Mobils Delvac MX Extra er helt klart olien til de motorer, vi vil se må markedet i de kommende år, fastslår markedschef i OK, Jan Holm og tilføjer: - Olien har meget fine smøreegenskaber både ved høje og lave temperaturer, og den er specielt udviklet med henblik på de lange smøreintervaller, som de moderne motorer er bygget til.
DieselnetDesuden vil der på standen være mulighed for at høre om OK's landsdækkende net af dieseltankanlæg: OK-Diesel Line, hvor erhvervskøretøjer hurtigt og nemt kan tanke 40 steder i Danmark.
Man vil også kunne få information om OK's gebyrfri Diesel Line kort og muligheden for brug af internationale tankningskort på tværs af grænserne i Europa. Besøgende på standen vil desuden kunne høre om, hvordan overblikket over tankningsregnskabet kan forbedres bl.a. ved tilmelding til en ny service fra OK's hjemmeside: tankkvittering på e-mail.
-----