23948sdkhjf

Capto får eneret på NaviTrans

Via en ny samarbejdsaftale med belgiske Young & Partners har Capto a/s i Ballerup fået eneret på at sælge, servicere og videreudvikle it-løsningen NaviTrans i Danmark, Norge og Sverige.

Via en ny samarbejdsaftale med belgiske Young & Partners har Capto a/s i Ballerup fået eneret på at sælge, servicere og videreudvikle it-løsningen NaviTrans i Danmark, Norge og Sverige.



NaviTrans, der er baseret på Microsoft Business Solutions-Navision, er i dag implementeret hos omkring 30 transport- og logistik-virksomheder, heriblandt Bech-Hansen & Studsgaard A/S.

NaviTrans er en samlet it-løsning til transportsektoren, idet alle led i transportvirksomheden håndteres fra ét og samme system. Det være sig ledelses-rapportering, økonomi, salg, disponering, planlægning, udførelse samt lagerhotel-funktioner m.v. Brugervenlige skærmbilleder og systemets dynamiske struktur gør medarbejderne i stand til at tage den korrekte beslutning, og løsningen gør det muligt for ledelsen at overvåge både omkostninger og indtægter, uanset hvor i forretningsprocessen man befinder sig, oplyser Capto a/s, der er blandt udstillerne på Transport 2005

Selskabet glæder sig over det udvidede samarbejde. Det giver Ballerup-virksomheden mulighed for at servicere de af virksomhedens potentielle kunder, der arbejder i hele Norden, og som derfor ønsker en it-løsning, der kan håndtere aktiviteterne i hele koncernen.

- Capto ønsker at blive en af de førende leverandører af it-løsninger til transport- og logistikbranchen på det nordiske marked. Der er et klart behov for standardiserede forretningssystemer baseret på en velkendt platform. Vi har store forventinger til det nordiske marked og ser det som en styrkelse af vores forretning, siger salgschef Kenneth Dehli fra Capto a/s.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047