23948sdkhjf

Korttidsleje af gaffeltrucks

Atlet-Unitruck har succes med afdeling for korttidsudlejning af gaffeltrucks

Atlet-Unitruck har succes med afdeling for korttidsudlejning af gaffeltrucks



Atlet-Unitruck har - i lighed med konkurrenterne - altid udlejet gaffetrucks på korttidskontrakt. Men for halvandet år siden samlede Atlet-Unitruck korttidsudlejningen for hele landet hos udlejningskonsulent Hans Hjorth, der hidtil havde haft aktiviteten som et af flere ansvarsområder i Østdanmark.

Satsningen på korttidsudlejning som et selvstændigt forretningsområde har været en succes.

Atlet-Unitrucks korttidsudlejning råder over omkring 300 gaffeltrucks, der har en gennemsnitlig "belægningsprocent" på 70.

- Det svinger naturligvis meget fra årstid til årstid. I foråret er der mange byggemarkeder der lejer ekstra løftekapacitet, mens det er andre virksomhedstyper, der har travlt op til jul, siger Hans Hjorth.

Udlejningsflåden består af et bredt udvalg fra el-stablere med en kapacitet på et tons til motortrucks med en kapacitet på syv tons.

- Hovedparten er standard gaffeltrucks med en kapacitet fra halvanden til to tons, fortæller Hans Hjorth, der startede hos Unitruck for 21 år siden.

Nyere brug

t

Udlejningsflåden hos Atlet Unitruck består af nyere brugte gaffeltrucks med en alder på mellem et til seks år. Materiellet efterses og serviceres naturligvis efter behov, mellem udlejningen.

Atlet-Unitruck råder over knap 60 montører fordelt over hele landet, hvilket sikrer hurtigt reparation, hvis en gaffeltruck bryder ned.

- Mange af mine kunder vælger korttidsleje frem for leasing, da det er mere fleksibelt og kunden behøver ikke binde sig for halve eller hele år, forklarer Hans Hjorth.

Han varetager al kundekontakt i forbindelse med korttidsudlejningen og har ansvaret for reparation og service af udlejningsflåden. Derfor er mobiltelefonen også et uundværligt værktøj for Hans Hjorth.

- Det sker at den er slukket, men det er sjældent, siger Hans Hjorth.

Hvad har du brug for?

To årtier i branchen har givet Hans Hjorth den nødvendige ballast for at rådgive kunderne.

- En del ved præcist, hvad det er de har brug for. Men mange aner ikke, hvad det er de har behov for og så kræver det lidt fornemmelse for, hvad det er de beskæftiger sig med, forklarer Hans Hjorth.

Han har naturligvis også et lille kartotek over uddannede truckfører, der er klar til at rykke ud med kort varsel, hvis kunderne ikke selv råder over uddannet personale.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095