23948sdkhjf

Politiet forventer snyd med digital køreskriver

Rigspolitiets færdselsafdeling klar med informationskampagne på Transport 2005 i Herning

Rigspolitiets færdselsafdeling klar med informationskampagne på Transport 2005 i Herning



Alle nyindregistrerede lastvogne skal udrustes med køreskriverens afløser - den digitale takograf - fra 5. august. Den digitale køreskriver består af en lille computer, der monteres i køretøjet. For at fungere skal takografen udstyres med et chipkort for både køretøjets ejer og et for chaufføren.

Formålet med den digitale teknologi er blandt andet at gøre det sværere at snyde med køredata og dermed kørehviletidsreglerne.

Men hos Rigspolitiets Færdselsafdeling forventer chefpolitiinspektør Mogens Wilbert, at der fortsat vil forekomme snyd.

- Når der er penge at tjene ved ulovligheder, så er der altid nogen, som vil forsøge at snyde på vægtskålen. Vi ved at der findes personer, der kan lave falske chipkort, siger Mogens Wilbert.

Men politiet er klar til at håndtere de digitale fiflerier.

- Det er en del af vores hverdag, at kriminaliteten udvikler sig, og vi har de nødvendige redskaber til at afsløre snyd, lover Mogens Wilbert.

Han forventer, at politiets kontrol bliver enklere og mere effektiv.

- Især vores virksomhedskontrol, hvor vi i dag indkalder kørerskiver og gennemfører en mandskabskrævende manuel kontrol, bliver betydeligt lettere, vurderer Mogens Wilbert.

Krav om udsættelse

Chipkortet udstedes af medlemslandenes myndigheder, og her er flere lande angiveligt bagud. Det gælder også med den teknologi, der skal til for at kontrollere data fra takografen. Det har fået flere medlemmer af Europaparlamentet til at kræve en ny udsættelse af direktivet om den digitale køreskriver.

Hos Rigspolitiets Færdselsafdeling forventer chefpolitiinspektør Mogens Wilber, at man er klar med såvel udstedelse af chipkort, som de nødvendige kontrolfaciliteter 5. august.

- Vi er tæt på at indgå en kontrakt med den underleverandør, der skal producere chip-kortene og vores kontrolsoftware, så jeg forventer, at vi er klar til tiden, siger chefpolitiinspektør Mogens Wilbert.

Mogens Wilbert bekræfter at, politimyndigheder i andre EU-lande har svært ved nå det inden 5. august.

- Vi ved via vores samarbejde med politiet i andre EU-lande, at der er nogen, der halter mere bag efter end andre. Det

er et stort projekt, og vi skal da selv lægge os i selen, hvis vi skal nå det, siger Mogens Wilbert.

Han påpeger, at indførelsen af den digitale køreskriver vil ske i takt med indregistreringen af nye lastvogne, og at teknologien derfor først får overvægt i løbet af en årrække.

Han påpeger, at indførelsen af den digitale køreskriver vil ske i takt med indregistreringen af nye lastvogne, og at teknologien derfor først får overvægt i løbet af en årrække.

Rigspolitiets køreplan for den digitale køreskriver kræver dog, at underleverandøren kan levere varen til tiden. Rigspolitiet forventer ingen problemer med uddannelse af medarbejderne.

- Udstedelsen af chipkortene kommer til at ske gennem motorkontorerne, hvor man i forvejen er vant til at indhente data og kontrollere id. Og vi er som organisation ret gode til at håndtere indførelsen af ny teknologi, siger Mogens Wilbert.

EU-Kommissionen afviser, at det er nødvendigt at udsætte indførelsen af takografen, da man mener, at det er helt normalt, at der er tekniske og administrative vanskeligheder ved indførelsen af ny teknologi. Den slags forhindringer bliver alligevel først løst, når reglerne træder i kraft, hedder det fra Kommissionen.

Rigspolitiets Færdselsafdeling forbereder en informationskampagne i samarbejde med ITD, 3F og TUR, som lanceres på Transportmessen i Herning.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079