Hollandsk forsikringsselskab på vej ind i Danmark
Vognmands-ejet forsikringsselskab, der satser på uddannelse af chaufførerne frem for udelukkende at konkurrere på prisen
Her er nyhed, der uden tvivl vil blive hilst velkommen blandt vognmænd og lastbilejere. Det store vognmands-ejede hollandske forsikringsselskab TVM er på vej til at indtage det dan-ske marked.
TVM er startet i 1962 af en gruppe vognmænd i Holland, som havde svært ved at få forsik-ret såvel materiel som gods. Mange hollandske vognmænd oplevede dengang, at forsik-ringerne blev opsagt med øjeblikkelig virkning - et forhold der ikke var særlig behageligt, når alle lastbilerne måske befandt sig i udlandet med dyrt gods på ladet.
En gruppe vognmænd blev enige om at gøre noget ved problemet og dannede TVM. Den dag i dag er selskabet stadig ejet af de kunder, der har deres forsikringer hos TVM. Kun-derne vælger derfor et repræsentantskab som består af 48 vognmænd, som igen vælger deres repræsentanter til bestyrelsen. Det er således ikke et aktieselskab eller en lignende juridisk enhed, som altid kan være i fare for at blive solgt.
General Agent Harjo Woltinge fra TVM fortæller til Trans Inform, at TVMs ejere tæller så-vel store vognmandsforretninger, som små enkeltbilsvognmænd. Der er ikke sket ændrin-ger i den struktur, og det har derfor heller ikke været muligt for nogen af konkurrenterne at overtage TVM.
- Forsikringsselskabet sidder i dag på ca. 33 pct. af det hollandske marked og er nu i gang i Tyskland, Polen, Storbritannien, Belgien, Luxembourg og Frankrig. Nu er næste step så Danmark. Første gang vi gik over landegrænsen var til Belgien. Umiddelbart lignede det hollandske og belgiske marked hinanden. Men vi blev klogere. Der er stor forskel på disse to forsikringsmarkeder, så den erfaring vi høstede dengang, kan vi nu benytte, når vi star-ter op i andre lande, siger han.
Forebyggende arbejdeI Danmark skal TVM´s daglige drift foretages af ETU-Danish Truck Pool, som er et datter-selskab til forsikringsmæglerfirmaet Heitmann Madsen A/S.
- Heitmann Madsen A/S har i forvejen opereret i mange år på transportmarkedet og ken-der branchen ud og ind, oplyser direktør Peer Heitmann Madsen.
TVM havde i sidste regnskabsår en omsætning på 180 mio. EURO (svarende til ca. 1,35 mia. danske kroner) og har 32 pct. af alle køretøjer forsikret i Holland.
Strategien i TVMs forsikring er ikke, at man bare går ud og tilbyder meget billige forsikrin-ger, som så stiger igen, hvis der opstår skader. Man går i stedet ind fra TVMs side og laver forebyggende arbejde.
I Holland er løsningen så populær, at vognmændene ringer efter TVMs specialister, som kommer og kigger på skadesforløbet og samtidig giver kursus i, hvad man gøre for at und-gå uheld. For der er jo penge i at undgå skader.
Det koster at lave skader. Først og fremmest koster selve skaden på eget køretøj. Der-næst er der udgifter til eventuel modpart og vejanlæg. Hertil kommer måske skader på godset, og kundens gods kommer ikke frem til tiden og er måske skadet.
Endelig er der liggetiden for køretøjet, og som noget af det vigtigste, er der også image i at have en lav skadefrekvens. Det er ikke transportører med skader, som transportkunderne står i kø for at benytte.
Skadefri vinder ferieI fremtiden vil det nok være et af de forhold som kunderne vil se på hos deres transportle-verandører, inden der indgås store transportaftaler. TVM forsikring kårer hvert år de chauf-fører, der er ansat hos kunder, der er forsikret via TVM. Man har et system, hvor man tilde-ler chaufføren forskellige topplaceringer ud fra hvor mange års skadefri kørsel, der har været. Tre års skadefri kørsel giver en Bronzeplacering, fem år sølv, ti år guld og tyve år guld med diamant.
Ved 10 år og 20 år skadefri kørsel kommer chaufføren på en ferietur fuldt betalt af TVM.
For at kunne have føling med forløbet hele tiden, har TVM´s fond lavet en hjemmeside, hvor hver eneste kunde, kan følge den tilmeldte chaufførs skadeforløb på internettet.
TVM nøjes ikke med dette. Man udfører også en mere forretningsmæssig linje, når der sker skader.
Vælter et lastvognstog med en dyr last, kommer TVMs egne samarbejdspartnere, som har netværk over hele Europa, selv til stede på uheldsstedet og varetager interesserne for bå-de lastbilejer og ejeren af godset. Ofte ser man at både bil og gods får yderligere skader ved forkert indsats i forbindelse med en bjærgning.
-----