Arbejdstid er arbejdsgiveransvar
ITD har udarbejdet værktøjer, der skal hjælpe virksomhederne med at beregne konsekvenserne af det nye arbejdstidsdirektiv
Det nye arbejdstidsdirektiv for mobile medarbejdere, der sætter en øvre grænse for lastvognschaufførers samlede arbejdstid på ugebasis, har vakt varierende grader af opstandelse i vognmands- og især chaufførkredse.
ITD har nu udsendt en kort og enkel oversigt over, hvad det nye arbejdstidsdirektiv virkelig betyder og har udarbejdet et værktøj, der skal hjælpe vognmanden.
ITD fastslår, at arbejdstidsdirektivet langtfra betyder mærkbare ændringer for alle chaufførarbejdspladser. De chauffører, der har en nogenlunde normal dansk arbejdsuge på 37 timer vil sjældent støde mod loftet på 48 ugentlige timer i gennemsnit.
ITD understreger, at arbejdstidsdirektivet formål er at sætte en øvre grænse for chaufførernes arbejdstid af hensyn til deres arbejdsmiljø. Chaufføren må højst arbejde 60 timer i en enkelt uge, og den gennemsnitlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer målt over et halvt år.
En uge regnes her - som ved køre-hviletidsbestemmelserne - som en fast arbejdsuge der starter mandag kl. 00.00 og slutter søndag kl. 24.00.
Direktivet fastslår, at alt arbejde - både køretid og andet arbejde som lastning, tankning og bilvask - skal indregnes i arbejdstiden. Men det tid der anvendes til hvil i lastbilen eller som chaufføren tilbringer som 2. mand i passagersædet tæller ikke med.
Der er særlige regler, hvis chaufføren udfører natarbejde, hvilket i Danmark betyder arbejde i tidsrummet kl. 00.00 til kl. 04.00. Det vil sige at arbejder chaufføren blot et minut i det tidsrum, så træder reglerne for natarbejde i kraft. Den samlede daglige arbejdstid må ikke overstige 10 timer ved natarbejde.
Usikkerhed om kontrolI Beskæftigelsesministeriet fastslår afdelingschef Einer Edelberg, at arbejdstidsdirektivet ikke erstatter køre-hviletidsbestemmelserne og at de nye regler i den sammenhæng kun er en justering af allerede eksisterende regler.
- Det nye i det her direktiv er først og fremmest, at det nu påhviler arbejdsgiveren at sikre sig at medarbejderens samlede arbejdstid ikke overstiger de 48 timer i gennemsnit, hvad enten medarbejderen udfører arbejdet for arbejdsgiveren selv eller for en fremmed arbejdsgiver, siger Einar Edelberg.
Han vurderer, at kontrolopgaven primært vil ligge hos politiet, selv om det normalt er Arbejdstilsynet, der kontrollerer arbejdsmiljøspørgsmål.
- De fleste sager på det her område vil udspringe af politiets kontroller på vejene, men Arbejdstilsynet kan også selv gå ind og kontrollere virksomhederne, siger Einar Edelberg.
Hos Rigspolitiets Færdselsafdeling er chefpolitiinspektør Mogens Wilbert usikker på politiets rolle i kontrollen af arbejdstidsdirektivet.
- Jeg er ikke bekendt med, at vi skal kontrollere det her. Men da det i forvejen er os, der kontrollerer køreskiver på vejene og indkalder køreskiver fra virksomheder til kontrol, så virker det ikke unaturligt, at vi også skal kigge på arbejdstiden, siger Mogens Wilbert.
ITD-værktøjerArbejdstidsdirektivet påligger altså transportvirksomhederne et ekstra ansvar og dermed en øget administrativ byrde, fordi de skal registrere og kontrollere medarbejdernes arbejdstid.
ITD har udarbejdet en række værktøjer, der skal hjælpe medlemsvirksomhederne med det nye kontrolområde.
Det første skridt på vejen til overblik over arbejdstidsdirektivet konsekvenser for virksomheden, er registrering af chaufførernes arbejdstid. Her har ITD lavet et skema, der chaufførerne ud over den samlede køretid siden sidste daglige hvil, skal notere timer brugt på andet arbejde end kørsel, samt om der er udført natarbejde.
Skemaerne vil hurtigt give virksomheden et overblik over hvilke transporttyper, der berøres af direktivet.
ITD har gennemført udviklingen af værktøjerne i samarbejde med en gruppe af medlemsvirksomheder og på basis af de indhentede - og foreløbige - erfaringer, skønner ITD, at det ofte er muligt at planlægge brugen af chaufførerne på en sådan måde, at arbejdstidsreglerne kan overholdes uden problemer - eventuelt ved hjælp af chaufførbytte, afspadsering og eventuel brug af chaufførvikarer.
-----