Parløb
Susanne og Per Lindskow kører parløb i vognmandsfirmaet Lindskow A/S vest for Århus
Per Lindskows nytårsforsæt er at blive hjemme på kontoret i stedet for at sætte sig ud i en lastbil og køre for kunder, når der er allermest travlt i firmaet. For når han forlader hovedkvarteret for Lindskow A/S er Susanne Lindskow alene om at passe telefonen. Og så kniber det med tiden for den speditionsuddannede Susanne, da regninger, løn og regnskab også skal passes.
Susanne og Per deler om ejerskabet af Lindskow A/S, ligesom de kører parløb i den daglige drift. Det er godt 12 år siden, parret begyndte det fælles arbejde i firmaet, som Pers far, Henning Lindskow etablerede i 1965.
I 1985 blev den mekanikeruddannede og nu 45-årige Per medejer af firmaet for otte år senere at købe sine forældre ud af firmaet.
Firma og familie
Samtidig gjorde Susanne sit indtog bag skrivebordet i firmaet og lagde hårdt ud med at få alt lagt på edb. En stor mundfuld, når hun også skulle lære at betjene firmaets kunder på en professionel og lydhør måde. Hvilket bl.a. indebærer at kende forskel på harpet sand, fyldsand, hvidsand, støbemix mv.
Oveni har 40-årige Susanne i praksis været enlig mor til de to børn, der fylder 18 og 16 år i år, for Per sad som ofte på en lastbil fra tidlig morgen til sen aften.
- I dag kan jeg se, at det var godt at jeg fik børn mens jeg 'kun' havde fuldtidsarbejde. Da jeg sagde mit job op for at komme ind i firmaet, regnede jeg med, at jeg skulle arbejde færre timer. For jeg synes der var meget at se til med to små børn, som jeg afleverede og hentede, samtidig med jeg også handlede ind og gjorde rent. Men det der med at tro at jeg skulle hjem og have det lidt godt - der var sørme mange ting, så planen om at gå ned i tid, det-, siger Susanne og gør ikke sætningen færdig.
I modsætningen til fuldtidsjobbet udenfor hjemmet, værdsætter hun muligheden for at gå ind i privatboligen og sætte vaskemaskinen i gang, for privatboligen er bygget sammen med kontoret og frokostrummet. At være selvstændig giver til en vis grad mere fleksibilitet i arbejdsdagene der for begges vedkommende starter kl. 6 og slutter omkring kl. 17-18. Fleksibiliteten betød f.eks. en indkøbstur med datteren Lotte i vinterferien. 1½ time i Århus´ nye store indkøbscenter, Bruuns Galleri. Så kaldte pligterne igen.
Efter nogle år med mange og lange dage, holder parret for det meste fri i weekenderne, hvor mange timer går sammen med børnene Lotte og René der begge er elitebadmintonspillere.
RollefordelingSom Susanne og Per sidder overfor hinanden i kontoret i hver deres højryggede gode kontorstol er de hurtige til at dele ros ud til hinanden. Susanne er f.eks. god til det med at huske navne på de 11 chaufførers familiemedlemmer, mens Per mestrer at købe ind til fornuftige priser. Selv i de små detaljer er han opmærksom på at få reservedele til lastbilerne til en god pris, og viser en faktura fra et firma, der i første omgang fakturerede en reservedel til ca. 500 kr. i stedet for den aftalte pris et par hundrede kroner billigere.
- Jeg tror vi er skarpe med økonomien. Per er den store indkøber, han plejer at presse prisen ? og bruge pengene, mens jeg kradser dem ind, siger Susanne, og fortæller, at der ikke bare bliver ringet efter en reservedel før prisen er tjekket.
Tilsvarende handler det om at købe billigt og sælge dyrere. F.eks. den faldsand som Lindskow A/S leverer til legepladser, målrettet østjyske børnehaver. Firmaets sand er certificeret af Teknologisk Institut, der kontrollerer sandets kvalitet. Og netop den offentlige godkendelse giver ordrer, da børnehaver ikke køber sand, der ikke er certificeret.
Børnehaverne udgør én kundegruppe, private kunder udgør en anden gruppe af kunder i firmaet, der er leveringsdygtige i alt med kran og grab. De primære kunder i Lindskow A/S er dog bygge- og anlægsfirmaer i ÿrhus og omegn.
- Jeg tror, vi tjener bedst på de små kørsler vi har, men det er forskelligt. Enhver kan komme med 1000 kubikmeter sand ? men komme ud og lave en service med noget ?fitværk? ? det er ikke bare sådan, siger Per Lindskow og strækker en næve i grabform frem, ?men sådan? og viser et pincetgreb med fingrene.
Og derfra er der ikke langt til at tale om medarbejderne i firmaet.
Dygtige medarbejdere
- Det er ikke os der trækker hele læsset her i firmaet, vi koordinerer det, siger Per og understreger, at chaufførerne skal være fagligt dygtige ? og det er de. Otte ud af firmaets stab på 11 medarbejdere er oven i købet uddannet mekanikere, hvilket opfattes som en tillægsgevinst.
- De der oplever, at jorden altid er frossen ? selv om sommeren - har bedst af at komme ud og prøve noget andet end at være her, konstaterer Per Lindskow.
Susanne pointerer, at medarbejdere er lige så vigtige dele af firmaet som Per og hende selv. En del af dem har været klædt i Lindskows gule, grønne og røde farver i mellem ti og 20 år, hvilket måske er forklaringen på, hvorfor firmaets forsikringsmand forleden roste firmaet for at have meget få skader.
Nyt grejDer har aldrig været underskud i firmaet i den tid Susanne og Per Lindskow har drevet forretningen. En ny investering i syv nye kraner og tre nye biler til en pris af ca. seks millioner kr. forventer parret også bliver omsat til indtjening når først den travle sæson fra sidst i marts og frem til jul går i gang. Sidste års indkøb ? en 70 tm kran har vist sig at være en fornuftig investering ? den er blevet godt brugt i forbindelse med de mange stormskader.
Både Audi A4´eren som de hjemvendte biler på pladsen er, hvis ikke helt nye, så nyere.
- Vi kan ikke leve med det pres det giver at have gamle biler, der går i stykker, når vi har travlt om sommeren. Det koster at have gamle biler kørende, og de penge vil vi hellere bruge på afdrag til nye biler, lyder det fra Per.
Susanne understreger, at lige som det er vigtigt at give en god betjening i telefonen, sender firmaet også et godt signal ved at sende en ny bil ud med godt grej og en dygtig mand.
Udfordringen er netop at give den gode betjening, også når telefonerne kimer og ordrebogen er fyldt op til randen. Så er det, at Per Lindskow selv sætter sig bag rattet og kører en tur, men måske mister lidt i overblikket.
- Det er det der er sjovt og gør det spændende. At få tingene til at gå op, understreger Susanne, mens Per tilføjer:
- Det ér den daglige planlægning der giver kicket, siger han og tilføjer så:
- Men det er ikke så godt, hvis ikke der er biler til det.
-----