23948sdkhjf

Satser på service og mere kundetilpassede løsninger

- Vi skal kunne tilbyde lidt mere, for at kunne distancere os fra konkurrenterne siger direktør Jesper Almind fra GE, der dog ikke har planer om at udleje lastbiler

- Vi skal kunne tilbyde lidt mere, for at kunne distancere os fra konkurrenterne siger direktør Jesper Almind fra GE, der dog ikke har planer om at udleje lastbiler



Ingen kan være i tvivl om, at udlejning af trailere er et særdeles hårdt marked i Danmark.

- Derfor vil TIP Trailer Service, som nu hedder GE Equipment Service på længere sigt sat-se på at sælge service, på bedre at ramme kundernes behov og på at udvise en større fleksibilitet, siger direktør for det Nordiske område Jesper Skjødeberg Almind til Trans In-form.

Et af de nye tiltag, som venter lige omkring hjørnet er overvågningssystemet "ørneøjet". Officelt hedder det GE VeriWise og er et trailer-overvågningssystem, som er udviklet af GEs egen organisation, og som har været i brug i USA i et stykket tid.

- Med dette nye produkttiltag kan vi tilbyde vore kunder noget, som ingen andre trailerudle-jere er i stand til at tilbyde. VeriWise vil i første omgang være et produkt til kunder, der langtidslejer materiel, siger han.

Følg trailerens færd

- Systemet er udviklet sådan, at kunden blot kobler sig op på Internettet og derfor ikke behøver investere i hverken isenkram eller dyre programmer i sin virksomhed for at få ud-bytte af systemet. Det vil være muligt at følge traileren på dens færden.

- På sigt vil GE VeriWise også kunne give informationer omkring belastning af de vitale sliddele, så man kan reagere proaktivt og undgå unødvendige forsinkelser i forbindelse med et eventuelt breakdown, fortæller Jesper Skjødeberg Almind.

På køletrailere er det selvfølgelig kølemaskinens drift, temperatur og dør-kontro, som "ør-neøjet" mest naturligt vil kunne informere om. Dertil kommer situationen hvor man f.eks. kører den samme rute kontinuerligt. Her vil der være mulighed for, at også godskunderne kan få lov til at koble sig op og se, om traileren følger ruten. eller om den måske afviger. Kommer vogntoget f.eks. mere 50 km væk fra ruten vil VeriWise også kunne informere om det.

GPS i stedet for GSM

- I modsætning til de systemer, der kan købes i dag, så er VeriWise et GPS satellitbaseret system. Det betyder færre omkostninger til transmission af informationer set i forhold til systemer, der anvender GSM og lignende transmissionsmetoder.

For kundens vedkommende vil man blot skulle betale en ekstra pris oven i lejen for at kunne benytte VeriWise, siger han og tilføjer:

- Som et vigtigt punkt så virker VeriWise også i et område som Rusland. Et ikke uvæsent-ligt moment for de transportvirksomheder, som trafikerer dette område. Når vi bestiller nye trailere bliver de forberedt for systemet, og selve VerWisemodulet er blot en lille boks, som bliver placeret et eller andet sted på traileren.

- VeriWise er et af detiltag, som vi tager for netop at differentiere os forhold til konkurren-terne siger Jesper Almind, der har en stor tiltro til fremtiden:

- GE er her også om fem år. Men vi bliver aldrig de billigste, når det gælder udlejning slår direktøren også fast.

- Lige nu har vi heller ikke planer om at give os til at udleje lastbiler, som vores afdeling f.eks. gør det i Tyskland. Men spørger du igen om tre til fem år kan det være det er noget vi vil overveje.

Her kan I spare

- Et andet tiltag er noget, som praktiseres meget i vore sydlige nabolande. Her har vi en konsulenttjeneste som rejser rundt, og som næsten altid finder besparelser hos kunderne. Det er sådan, at vi har tre medarbejdere i den europæiske organisation, som kan besøge kunder, og som hos kunderne får tilgang til alle relevante data om virksomhedens trailer-flåde.

- Herefter går vores konsulentgruppe ind og analyse hvor meget virksomheden kan spare ved at benytte sig af GEs udlejningskoncept. Vi siger, at der altid kan spares 5 pct., og som regel er besparelsen da ofte 10 pct. Dog skal det også siges, at det er sket, at man ikke har kunnet anvise nogen besparelser. Der er firmaer som gør det rigtig godt, og som man ikke kan tilbyde noget bedre, så længe det blot gælder udlejepris, siger han.

Reorganiseret

GE har de sidste to - tre gennemgået en større reorganisering i hele Europa og sidste år kom den nuværende organisation på plads. I dag er Norden et marked som Jesper Skjø-deberg Almind har ansvaret for.

- Vi har afdelinger rundt i Danmark, flere steder i Sverige et par steder i Finland samt en enkelt afdeling i Norge. Årligt udskiftes der ca. 1600 trailere og i modsætning til tidligere anskaffer koncernen sig nye trailere, uden at der direkte er kunder, der står og venter på dem. Det var for år tilbage var ganske utænkeligt. Men vi er nødt til at være mere kunde-baserede, samt tage større risici, hvis vi vil være med i front,og det vil vi, fastslår han.

GE har også gennem et stykke tid haft afdeling i Estland og har her i begyndelsen af marts netop åbnet en afdeling i Letland. Litauen kommer til i fjerde kvartal i år. Herefter dækker man det nordiske marked og Baltikum godt ind.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11