Nyt nordatlantisk fragtselskab
Blue Water og Smyril Line går sammen på Nordatlanten under navnet Smyril Blue Water.
Der er tale om et fælles fragtselskab, som Blue Water og det færøske rederi Smyril Line har startet pr. 1. april i år med et ro-ro koncept med korte transittider som det centrale.
Smyril Line har i mange år været beskæftiget med passager- og fragtsejlads på Nordatlanten mellem Færøerne, Island, Shetland, Norge og Danmark. De to partnere har i flere år samarbejdet på fragtområdet, og med etablering af et nyt nordatlantisk fragtselskab ønsker de to at intensivere samarbejdet omkring den rullende fragt, idet selskabet som det eneste på markedet tilbyder ro/ro trafik på Nordatlanten.
Smyril Line har på sø-siden superfærgen m/f “Norrøna†mens Blue Water råder over et velorganiseret transportapparat med et stort terminalnetværk i Danmark og mere end 300 lastbiler på de europæiske landeveje.
Det nye fragtselskab får egne kontorer på Færøerne, i Island og i Danmark og kan således tilbyde transport direkte fra afsender til modtager - altså transport i ubrudt kølekæde uden omlæsning for temperaturregulerede varer – bl.a. ferske fisk og laks
Desuden tilbyder det nye fragtselskab nu også luftfragt og containertransport fra Færøerne og Island til oversøiske destinationer via Blue Waters globale netværk.
-----