Star Rescue vinder terræn
Det går godt for det nystartede redningsselskab Star Rescue Danmark A/S som har sin vagtcentral placeret på DTC i Vejle.
Direktør og medejer Orla Horsbøll siger til e-nyt: - Vi har fået rigtig mange gode og store kunder i vort kundekartotek i løbet det første kvartal.
Som eksempler nævner Orla Horsbøll koncerner som PNO Sverige, GE (TIP) Trailer, Norfrig Sverige, LT Rental, Thermo-King i Holland, den store transportvirksomhed Heisterkamp i Holland, profileuroService i Belgien og Holland samt DKV og der er mange flere på vej. Inden for det sidste stykke tid har Star Rescue også tegnet aftale med den store hollandske bilorganistation ANVB om transport af biler fra andre lande i Europa og hjem til Holland.
- Et af vore gode tilbud, som betyder, at vi står stærkt, er vore faste dækpriser i de forskellige lande. Et forhold som har overordentlig stor betydning for internationale kunder med mange rullende enheder. Også i afdelingen Star Rescue Baltic UAB i Baltikum meldes der om fremgang. Set i forhold til året før har vi der haft en omsætningsfremgang på ikke mindre end 26 procent, oplyser Orla Horsbøll.
-----