Påsejling af Storebæltsbroen opklaret
Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed har i dag udsendt en foreløbig søulykkes-rapport i forbindelse med â€Karen Danielsens†påsejling af Storebæltsbroen.
Det fremgår, at overstyrmanden havde en promille på mindst 1,55 og at VTS Storebælt ikke observerede, at â€Karen Danielsen†på radaren havde kurs mod broen.
I rapporten hedder det: Det kan konstateres, at KAREN DANIELSEN fra kursændringen kl. 18.20 sejlede på konstant kurs 005° indtil påsejlingen kl. 19.07,• at overstyrmanden ikke har iværksat et drej østover kl. ca. 18.57, som han skulle i henhold til sejladsplanlægningen • at GPS way point alarmen har lydt i styrehuset fra kl. 18.57 og indtil påsejlingen • at overstyrmanden sad i stolen ved manøvrepladsen i bagbord side, da påsejlingen skete, • at overstyrmanden var alene på vagt på broen fra kl. ca. 18.15 til påsejlingen • at der ved obduktionen af den omkomne overstyrmand blev konstateret en alkoholpromille på mindst 1,55.
VTS: Det kan konstateres,• at VTS Storebælt havde modtaget melding om KAREN DANIELSEN og dets planlagte sejlads • at VTS Storebælt havde et tydeligt radarbillede af skibets sejlads fra kl. 17.47og indtil påsejlingen • at den vagthavende operatør ikke observerede, at KAREN DANIELSEN fortsatte på uændret kurs indtil påsejlingen kl. 19.07 • at VTS Storebælt ikke forsøgte at kalde KAREN DANIELSEN før påsejlingen • at VTS Storebælt ikke udsendte afviserfartøjet før påsejlingen samt • at VTS Storebælt ikke iværksatte alarmering om risiko om påsejling før efter påsejlingen.
-----