Udvikling af fremtidens transportkoncepter blev som nævnt i min seneste artikel bl.a. omtalt på TØF?s godskonference i januar. Projekterne har dels været finansieret af Mini-steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling under centerkontraktordningen og dels af de deltagende institutioner og virksomheder. Et af mange elementer var et seminar med 19 virksomhedsledere, der blev gennemført i 2002. Her var repræsentanter fra forskellige in-dustrisektorer samt 11 forskere i et stramt 24 timers program.

Et af de temaer, som seminaret behandlede, blev indledt af Jan Arlbjørn fra Dandy Group A/S i en debat om samspillet mellem forskning og industri. Han stillede to vigtige spørgs-mål: Hvordan kan forskningen og industrien spille sammen? Og hvad er det for tanker, der går gennem hovedet?

Det blev konstateret, at universiteternes hovedmission er at uddanne unge, som skal være dygtige til deres job, men det kan man ikke gøre uden kontakt til virksomhederne. Forske-re er afhængige af industrien for at udvikle teorier eller for at teste dem. Set fra forsknings-verdenen giver forskningsresultaterne ingen mening, hvis de ikke anvendes i praksis. Samtidig er industrien afhængig af forskningsresultater for at finde nye veje frem og for at nå den ønskede udvikling. Det fremgik, at begge sektorer bør markedsføre og udveksle holdninger og erfaringer.

Nogle virksomheder har implementeret et samarbejde med forskningsinstitutioner, men kritikken af forskere er, at forskning er koncentreret i de store og mellemstore virksomhe-der. Til forsvar blev der argumenteret, at nogle danske institutioner sigter mod at formidle den anvendte forskning rettet mod de mindre og mellemstore virksomheder. Andre forsk-ningsinstitutioner bruger begge veje.

Forskere kan give en vision om, hvad der sker om tre år. Det vil være naivt at tro, at forskningen kan give alle svar. Forskere giver nogle problemstillinger. De kan skabe en di-alog f.eks. om fremtiden. Forskere kan være inspirationskilde, når virksomhederne udar-bejder en strategisk analyse af deres situation og kan give redskaber og værktøjer til for-andringsprocessen. Det kunne være forskernes opgave at være med til at sikre udviklin-gen i det langsigtede perspektiv. Forskningen kunne godt være lidt mere udfordrende, provokerende og proaktiv over for industrien og skal levere noget, virksomhederne kan bruge.

Ifølge virksomhederne er forskningsverdenen forpligtet til at hente viden fra udlandet af hensyn til internationalisering af forskning, og det er i sig selv en stor udfordring. Adgang til viden er et af de vigtigste succeskriterier såvel for forskning som industri.

På den anden side er forskere og konsulenter to forskellige områder, der overlapper og supplerer hinanden. Konsulentopgaver skal leveres i morgen, det er driftsopgaver. Forsk-ningsopgaver er langsigtede, mere udviklingsopgaver. Konsulentydelser købes, som det er som et produkt, forskningsydelser er i højere grad partnerskab. De to verdener kan ikke umiddelbart sammenlignes.

Konsulentvirksomheder er hurtigere, men forskere er mere loyale. Et af problemerne med forskningen er, at den har lange leadtimes, derfor er en af forskerudfordringerne at reducere leveringstiden.

Seminaret viste bl.a. veje frem til at skitsere fremtidens logistiksystemer samt de centrale temaer og udfordringer, som forventes at blive dominerende i de kommende år.

Forsyningskæderne omfatter andet og mere end varestrømmene. Det handler også om vi-den-overførsel. Det kræver bl.a. ny tankegang, ny ledelsesvision, nye organisatoriske ar-rangementer med netværksdannelse, fleksibilitet og omstillingsevne, nye kompetencer, og dygtighed i netværksorkestrering.

Danske forsyningskæder og de logistiskprocesser, der findes til at optimere kæderne, er i forandring. Logistikstrukturerne og distributionssystemerne ændres. Samarbejde mellem de forskellige led forstærkes, og aktørernes rolle i kæden bliver anderledes.

Virksomhederne er nødt til fortsat at være konkurrencedygtige på det nationale og det internationale marked, men der er en sammenhæng mellem kompetencer og konkurren-cemæssige fordele.

En isoleret virksomhed kan ikke udvikle de kompetencer og heller ikke fremme den livs-nødvendige teknologiske innovation, der kan sikre dens position på verdensmarkedet. Ud-vikling af kompetencer i et kæde- og netværksperspektiv er den eneste vej til at komme frem.

-----