23948sdkhjf

Så er det nu

Dengang var det tabet af Sønderjylland efter krigen i 1864, der skulle opvejes ved at opdyrke heden. Men selv om vi i dag oplever, at arbejdspladser i stor stil forlader landet, er der trods alt tale om et mindre graverende tab.

Alligevel er der noget i den aktuelle situation, som minder om dengang. Vi oplever, at noget går fra os. Globaliseringen gør, at en lang række arbejdsfunktioner kan udføres så meget billigere i Østeuropa eller Asien, at virksomhederne ikke har råd til at få dem udført i Danmark, hvis de skal kunne klare sig i den internationale konkurrence.

Valget står jo ikke mellem, om vi skal beholde jobbene i Danmark eller ej. Spørgsmålet er, om de pågældende virksomheder skal overleve eller ej.

Problemet denne gang er, at vi ikke kan nøjes med at vende blikket indad. Vi skal her og nu opdatere og opdyrke vores viden, så vi bliver mere opfindsomme samtidig med, at vi skal vinde nyt terræn på verdensmarkedet.

Vi skal simpelthen være så meget dygtigere, at vi ikke er til at komme udenom, selv om vi måske nok er dyrere på nogle punkter. Vi skal have flere strenge at spille på og vi skal kunne udnytte vores know-how på bedre måder.

Skibsfarten har gyldne tider på grund af stor efterspørgsel på den rigtige tonnage, men også fordi vi har været dygtige til at sejle med de skibe, vi ikke har. Danske rederier har klaret sig flot som operatører af fremmede skibe, fordi vi har en stærk know-how.

Det er på den måde vi skal sætte ind. Vi skal fastholde og forbedre vores kunnen, og så sætte den i action, overalt hvor mulighederne opstår.

Og transport er der brug for overalt. Der er faktisk brug for mere transport end nogensinde.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063