Selv om vi ikke tør gisne om, hvor mange kvindelige læsere disse sider egentligt har - har vi alligevel valgt at skrive denne klumme ? til kvinderne i transportbranchen, som oftest, med enkelte undtagelser, synes at være ret usynlige i transportbranchen! Vi håber dermed at bidrage til at skabe en dialog med og om kvinder, der er uddannet og/eller ansat indenfor transportbranchen, eller har anden tilknytning dertil, eksempelvis, som medarbejdende ægtefælle/samlever.

Ministeriet for Ligestilling har udarbejdet en statistik om kvinder og mænd, der blandt andet fortæller om kvinders procent andel af mænds løn indenfor forskellige brancher. Inden for transportbranchen er denne procentandel 79 for privatansatte og 92 for statsansatte kvinder ? der er langt til de 100! Hvilket klart burde være minimumsmålet, da kvinder, os bekendt, ikke får mindre fra hånden end mænd! Og oven i købet - kan kvinder oftest holde flere bolde i luften ? på en gang.

Og fra samme undersøgelse kan man trække flere interessante oplysninger frem. Blandt andet, at der i 2002 var 19.235 kvinder, der gennemførte en erhvervsfaglig uddannelse og 15.845 mænd. Altså flere kvinder end mænd. Indenfor transportområdet, som undergruppe, var der dog kun 62 kvinder, der gennemførte en transportfaglig erhvervsuddannelse med 363 mænd til sammenligning, måske ikke mange transportuddannede totalt set, men forbløffende få kvinder. Og blandt de korte og mellemlange videregående transportuddannelser, var der alene henholdsvis 15 og 4 kvinder. Så 81 kvinder har, i 2002, valgt en kompetencegivende uddannelse indenfor transportområdet. DTL ´s beretning anviser, at kun omkring 10 pct. af ansatte i transportbranchen er kvinder, og langt de fleste af dem er beskæftiget i administrative job, ikke i transportfaglige funktioner. Det må vi kvinder da kunne gøre bedre! ? eller anser vi kvinder ikke transportbranchen, som attraktiv?

Går vi videre til kvindelige topledere beskæftiget i transportbranchen - er tallene endnu mere beskedne.: kun syv kvinder er registreret som adm. direktører og tre som direktører (svarende til 5 pct. af det samlede antal).

En konstatering her, må være, at vi kvinder, der er indenfor transportområdet, virkelig har mulighed for at lære hinanden at kende, endda alene på fornavn!

Det at danne netværk kan være en god ting, for såvel kvinder som mænd. Vores erfaring er, at mange netværk ofte starter op med en faglig fælles tilgang og interesse, og det gælder selvfølgelig både blandede netværk og m/k netværk. Det være sig fælles fritidsinteresser, erhvervsklubber, erfa-grupper, studenterklubber, loger, handicap-foreninger m.v. Men da vi har lovet os selv at holde os til kvinderne denne gang, vender vi fokus tilbage på kvinderne og ?skolen?.

Nogle af de første fri rum for kvinder, som vi kan huske tilbage på, er skoletidens omklædningsrum før gymnastiktimerne. Skolefagligheden var vi fælles om, og så det, at vi alle var kvinder i ?svøb?. Her kunne man faktisk få drøftet en hel del - well, det hele var ikke (skole)fagligt, faktisk var det meste snak - i en hel anden boldgade!. Man kunne i omklædningsrummet få det sidste nye sladder, danne nye alliancer (nutidens netværk), og til nød få lidt fagligt hjælp til næste times opgaver. Kort sagt vi hjalp hinanden - i med- og modgang.

Og hvad skete så efter 9. klasse ? eller dengang realen: man skiltes. Og gik i nye retninger, hvor man dannede nye netværk, hvor det typisk var fagligheden, der var i højsædet.

Vi mener, at mange kvinder kunne have glæde af at genoptage ?skoletidens omklædningsrum snak? ved f.eks. at danne nogle netværksgrupper, hvor man kan drøfte faglige problemstillinger og hvad der ellers optager ens sind. Hvis man lavede en statistik over mænds kontra kvinders deltagelse i netværks- og erfa-grupper indenfor transport ? ville denne sikkert vise, at kvinderne ikke er repræsenteret i et særligt stort antal! Har kvinder ikke en mening om; fornuftig priskalkulation, valg af lastbil, ledelsesform, overenskomster osv.? Eller har de bare ikke brug for at drøfte hverdagens udfordringer med andre?

Og en undersøgelse fra Institut for Konjunktur-analyse(2003) om erhvervslivets behov for kvinder, som lederkandidater, viser da også et spinkelt håb om, at der vil komme flere kvinder ind i transportbranchen. Undersøgelsen bygger på mere end 1000 telefoninterview med ledere på danske arbejdspladser, og blandt de adspurgte er, der i forhold til gennemsnittet, flere indenfor transportvirksomhederne, der efterspørger kvinder på lederposter. Kvinder ? I er altså velkomne!

Men hvordan understøtter man så bedst - kvinder på vej til lederjobs eller blot mere spændende jobs? I den ovennævnte undersøgelse viser hele 55 pct. af virksomhederne, at de tror på kurser og uddannelser, herunder generelle lederkurser, som én af vejene. Dette synes vi ?uddannelsesmennesker? jo selvsagt er en meget klog betragtning. Interessant er imidlertid også, at 45 pct. tror på, at uformelle kilder til læring og videndeling, eks. netværk med både mandlige og kvindelige ledere, vil kunne understøtte én videre jobmæssigt. Ydermere styrket af det personlige mødes betydning for at lave forretning og aftaler sammen.

I den nye bog om ?køn og arbejdsliv? fra Danmarks Statistik (2004) nævnes blandt andet, at kvinder i langt højere grad end mænd får job ved at søge generelle jobannoncer, hvorimod mænd ofte selv er opsøgende i deres ?jobjagt?, f.eks. ved at opsøge virksomheden eller bruge personlige kontakter. Her kunne vi kvinder godt lære noget og være lidt frækkere og mest af alt modigere!

Så det at være med i netværk kan gøre en både velkendt og velorienteret indenfor den branche, man nu arbejder i, hvilket igen - kan have meget stor betydning for én selv og ens arbejdsliv.

-----