Satser på god trafiksikkerhed i hverdagen
Transportvirksomhederne Sax-Trans og Viggo Jensens Fragtmandsforretning i Sakskøbing er blandt de første virksomheder i Danmark, som er certificeret under en ny ordning ?Trafiksikkerhed i virksomheden?. Sax Trans og Viggo Jensens Fragtmandsforretning har deltaget i et pilotprojekt om, at skabe større fokus på trafiksikkerhed i det daglige arbejde med logistik.
Bag initiativet står Dansk Transport og Logistik (DTL), som er transportvirksomhedernes brancheorganisation. Trafiksikkerhed i Virksomheden koncentrerer sig om få vigtige forhold, der har stor betydning for trafiksikkerheden. Målet er, at tilføre ekstra ledelsesfokus til trafiksikkerhed og til chaufførernes trafikale adfærd.
- Vi har valgt at styrke Lolland Falsters stærkeste transportteam, ved at indføre en trafiksikkerhedspolitik og en handlingsplan for at have et konkret grundlag for arbejdet med trafiksikkerheden i vores virksomheder. Vi ved, at vores kunder vil have transporterne gennemført med så høj trafiksikkerhed som muligt ? Derfor sætter vi i de kommende år ressourcer ind på denne opgave, siger direktør Flemming Werner Jensen.
? Vi er allerede godt i gang. Vi startede sidste efterår med at nedjustere vores hastighedsbegrænsere så den mulige maksimale hastighed på vores lastbiler blev reduceret fra de lovpligtige 90 km/t til 85 km/t. Vi har i øvrigt meget fokus på at vores chauffører kører defensivt. Vores chauffører og kørselsdisponenter bestræber sig på, at vi kan levere til tiden, men aldrig på bekostning af trafiksikkerheden. Vi glæder os til at præsentere kampagnens nye logo på vores biler de kommende 12 måneder, siger han.
Fokus på brændstof og skaderI Sax-Trans og Viggo Jensens Fragtmandsforretning har man valgt at fokusere på brændstofforbrug og på gods og kørselsskader. Brændstofforbruget giver god information om den enkelte chaufførs kørestil- et lille forbrug peger på defensiv kørsel modsat et stort forbrug. Gods og kørselsskader er ligeledes indikatorer for kørestil og omhyggelighed fra chaufførernes side. Ved at følge udviklingen for hver enkelt chauffør og hver lastbil, er der mulighed for at gribe ind i kæden fra kunden bestiller en transport til opgaven er udført. Der skal endvidere arbejdes med holdninger og uddannelse hos alle berørte, når og hvor det er nødvendigt.
Fra 1. april tilbyder DTL ?Trafiksikkerhed i virksomheden? til alle transportvirksomheder, herunder transportkøbere - offentlige eller private.
-----