23948sdkhjf

Hårdt år for trailerudlejningsselskab

Regnskabsåret 1.10.2003 til 30.9.2004 blev ikke noget jubelår for trailerudlejningsfirmaet L.T. Rental A/S i Padborg.

Regnskabsåret 1.10.2003 til 30.9.2004 blev ikke noget jubelår for trailerudlejningsfirmaet L.T. Rental A/S i Padborg.



Ifølge det netop offentliggjorte årsregnskab for perioden er selskabet med en omsætning på 217,114 mio. kr. endt med resultat på minus 1,256 mio. kr.. Går man bare to år tilbage havde firmaet et overskud på ikke mindre end 5,554 mio. kr. ud af en omsætning på 155,147 mio. kr. Årets resultat har da også tæret hårdt på egenkapitalen, der er faldet fra 8,255 mio. kr. i det sidste regnskab til 3,459 mio. kr. Ifølge en note i regnskabet er koncernen gået over til at afskrive lineært over syv år med en scrapværdi på 5 pct. af kostprisen. Denne ændring er sket for at give et mere retvisende billede af koncernens udlejningsaktiviteter. Ændringen har påvirket regnskabet positivt med 1,792 mio. kr. på resultatet og egenkapitalen med 2,956 mio. kr.. I regnskabet hedder det også, at årets resultat er utilfredsstillende set i forhold til de tidligere udtrykte forventninger til årsrapporten for året 2003/04. I kommentarerne nævnes bl.a. den generelle overkapacitet af materiel på det danske marked som en af årsagerne til det dårlige resultat. Det polske selskab Roszkiewiecz SA, der var et datterselskab af L.T. Rental A/S er i årets løb på grund en naturlig udvikling i Polen blev afhændet. Dette har påført moderselskabet en omkostning på 0,926 mio. kr. Direktør Ole Winther udtaler til e-nyt:

- Grunden til, at egenkapitalen er faldet, er, at jeg har overtaget de resterende 50 pct. af aktiekapitalen. Og om fremtiden hedder det: - Vi forventer, at vi kan tilpasse vores udlejningsflåde, så vi også fremover kommer til at tjene penge.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078