DSV overtager HKS helt
DFDS Transport A/S har købt de resterende 50 procent af aktiekapitalen i HKS Holding A/S, der ejer HK Samuelsen Transport A/S og HKS Grænsespedition A/S.
DSV-koncernen har i en fondsbørsmeddelelse bekendtgjort, at DFDS Transport A/S nu er eneejer af HKS Holding A/S, efter at selskabet har overtaget de resterende 50 procent af aktiekapitalen.
HKS Holding A/S ejer HK Samuelsen Transport A/S og HKS Grænsespedition A/S, som er beliggende i Sønderborg og Padborg.
I 2004 opnåede HKS Holding A/S med tilhørende datterselskaber en omsætning på ca. 125 millioner kroner med en EBITA på ca. 5 millioner kroner. HKS Holding A/S med tilhørende datterselskaber beskæftiger en stab på 35 personer. Overtagelsen gælder fra 1. januar 2005.
Parterne er enige om ikke at offentliggøre købsprisen.
-----