Men på samme måde, som regeringen fortsætter i næsten uforandret skikkelse er målene i transportpolitikken heller ikke ændret.

Det er jo det lange seje træk, som tæller, og ser man på projekter som Femern-forbindelsen og motorvejsforbedringerne, er det jo ikke tiltag, som gennemføres fra den ene dag til den anden.

Den første Fogh-regeringen lagde ud med et forrygende tempo. Dels for at vise, at der faktisk skete noget med de valgløfter, der var givet og dels for fra start at gøre en forskel. Den nye regering skal så følge op på succesen, og det er aldrig så nemt at lave en ?to?er?. For det første er forventningerne allerede høje og for det andet har man jo gennemført en hel del sit hovedprogram.

Forud for valget havde der allerede været talt en del om at der kunne være mange gode grunde til at omdanne trafikministeriet til et egentlig transportministerium. Danske Havne påpegede f.eks. at der er et hav af forskellige ministerier inde i billedet, når det gælder administration og udvikling af havnene som jo både er forretninger, myndighed og infrastruktur. Lige fra Forsvarsministeriet til Miljøministeriet. Og landtransporten har også varmt støttet tanken om at anlægget et helhedssyn på transporten, som jo i dag er meget andet end blot at flytte noget gods.

Så et af de steder, hvor regeringen kan medvirke til at skabe et mere moderne og konkurrencedygtig måde et gribe tingene an på er transportområdet, som spiller så afgørende en rolle for hele samfundet. Ved at koordinere tingene og medvirke til en samlet erhvervspolitisk strategi for transporten kan den nye regering række erhvervet en hjælpende hånd. Og så er det ikke så vigtigt hvad ministeriet hedder.

-----