Tyrkiet ? måske en kommende EU-partner
Spørgsmålet om Tyrkiet skal være medlem af EU en gang ude i fremtiden skal på et tidspunkt afgøres af politikerne og vælgerne.
Men Danmarks Transport-Tidende har besøgt det centralt placerede land, der danner for-bindelse mellem det sydøstlige Europa og Østen. Groft sagt fylder Tyrkiet lige så meget som hele Sverige og Norge tilsammen, mens befolkningen har en størrelse (ca. 70 mio. indbyggere) der kan sammenlignes med hele Tysklands befolkning.
Med Grækenland som nabo og den seneste udvidelse af EU er Tyrkiet kommet tættere på.
Det ses ikke mindst på transportområdet, hvor tyrkiske lastvognstog jævnligt ses over hele Europa. Umiddelbart kan man niveaumæssigt drage sammenligninger med f.eks. Polen, der i øjeblikket er under en meget stor forandring. Både når det gælder transportsektoren og infrastrukturen har Tyrkiet og Polen meget til fælles.
Blandet vognparkVejene er generel meget dårlige. Når der bygges nye veje er det ikke motorveje, men brede veje, som kan benyttes af alle typer trafikanter - og som har farlige trafikkryds i samme niveau. Belægningerne er ofte dårlige. Mange steder kører trafikanterne simpelt-hen over i den ene side af vejen for at komme fordi de største huller i vejbanen, som er store nok til let kunne koste både dæk og fælg, hvis man er uheldig.
Transportsektorens vognpark er også af en blandet karakter. Det mest udprægede er to- og treakslede lastvogne, der aldersmæssigt nok strækker sig helt fra 60erne og frem til i dag. Påhængsvogne, hejseladskøretøjer, tippeladstrailere og lastbilmonterede kraner er meget lidt udbredt.
De nye lastbiler er mest tre- og fireakslede, der blot benyttes som soloforvogne. Med de afstande, der er i Tyrkiet, vil det være et oplagt marked for eksempelvis modulvogntog, der kunne køre på de lange afstande.
Et godt stykke vej endnuHvis landet skal nærme sig det europæiske niveau, skal der ske en virkelig stor udvikling. Paradoksalt nok er køretøjer med luftaffjedring næsten ukendte i regional og lokal transportsammenhæng.. Med de dårlige veje ville det ellers være en god løsning for såvel transportører som kunderne, der vil få en mere skånsom transport af deres gods.
Ser man nærmere på lastbilerne, virker det som om man i Tyrkiet blot er kørt videre med de lastbilsversioner, der er udgået i resten af verden ? specielt i Europa.
Således kører der mange Ford Cargo rundt (producent Ford Otosan). Det er en model, der forsvandt i Europa for mange år siden. Ligeledes ses mange BMC lastvogne, der er af-læggere af den hedengangne BMC ? Leylandkoncern i Storbritannien.
Altid plads til en sækBegge disse to producenter har dog formået at udvikle nye lastvognsserier, der nok ikke helt når op til vanlig europæisk standard.
Emissionsnormer er også et lidet kendt tema. Når en ældre lastvogn kører op af en bakke, ser man ofte kulsort røg komme ud af udstødningsrøret. Der er ingen tvivl om at der kører mange EURO 0 lastbiler i Tyrkiet.
Sikring af last ser heller ikke ud til at være noget stort tema i Tyrkiet. Lastvognene kører nærmest med godset efter devisen ?kan vognen bære denne sæk, kan den nok også bære den næste sæk? Og når køretøjet er fem meter højt standser man lastningen.
Store investeringerDet tyrkiske marked er dog i klar bevægelse. Der bliver investeret i rigtig mange nye lastbiler. I året 2003 blev der således leveret ikke færre end 17.751 nye lastvogne med en totalvægt over 16 ton. I Tyrkiet deler man disse tal op i to puljer. Den nationale produktion, hvorfra der blev leveret 11.591 nye lastbiler, og en importdel, hvorfra der blev leveret 6.160 nye lastbiler.
Af de importerede lastbiler ligger Scania klart i top med ikke færre end 1.515 nye lastbiler svarende til 25 pct. af importmarkedet. På andenpladsen følger MAN med 1.104 nye last-biler, hvilket svarer til 18 pct. af importmarkedet.
Lokal produktionFra de lokale producenters pulje ligger BMC klart i top med 3.616 nye lastbiler svarende til en markedsdel på 31 pct. af dette segment. Lige efter følger Mercedes, der i Tyrkiet be-tragtes som et lokalt mærke med en 3.287 nye lastbiler svarende til 28 pct.af markedet.
Interessant nok optræder Mercedes i begge statistikker. Der er både lokal produktion samt import af visse Mercedes modeller.
-----