23948sdkhjf

Design også vigtig for transporten

- Jeg har besluttet at realisere mine tanker om at blive selvstændig og arbejde med det, der interesserer mig mest, nemlig design og dekoration, siger Søren Frederiksen, der netop har etableret sin egen virksomhed Signhouse i Padborg.

Søren Frederiksen, der er 26 år, har indtil slutningen af år 2004 været afdelingsleder i Sækko Design.

Men i modsætning til de fleste, der starter egen virksomhed, starter Søren Frederiksen ikke som en enkeltmandsvirksomhed. Han lagde således ud med at ansætte fire medarbejdere, og yderligere en medarbejder er siden blevet ansat.

Den vejovervejede opstart, skyldes ikke mindst, at han helt fra starten har ønsket at kunne servicere sine kunder optimalt. Selve etableringen af firmaet er sket ved at danne aktieselskabet SIGNHOUSE A/S, som så har købt en ejendom på Eksportvej i Padborg.

Om at skabe image

Søren Frederiksen siger til Danmarks Transport-Tidende at man i den nye virksomhed vil beskæftige sig med udvikling af logoer, og hjælpe kunderne med at designe og udvikle deres imageskabende udseende.

Og det sker ikke blot på det teoretiske plan. Man vil således på firmaets edb-anlæg, tegneborde og skæreborde færdiggøre de produkter, som efterfølgende monteres på lastbiler, trailere m.v.

Det er ikke blot transportbranchen man henvender sig til, men den største kundegruppe kommer fra transportbranchen. Derudover har SIGNHOUSE A/S allerede haft opgaver fra både virksomheder, forretninger og private, som har specielle opgaver med film m.v. Virksomheden tilbyder da også alle former for skilte og tryksager.

Digitalprint

En af virksomhedens specialiteter er farverige dekorationer som digitalprint.

Søren Frederiksen siger at han helt fra starten har oplevet en meget positiv opbakning fra både sin bank, revisor, venner og kunder.

- Jeg skal selv stå for salget af vore produkter. Der er fra starten ansat tre medarbejdere i produktionen og en til at tegne og lave det administrative arbejde, og d en første marts starter der yderligere en medarbejder i produktionen, siger Søren Frederiksen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063