23948sdkhjf

Transportmesse med verdenspremiere

Så når Messecenter Herning slår dørene op til Transport 2005 den 6. april kan man for første gang i messens 17-årige levetid bryste sig af en verdenspremiere.

Det er Renault Trucks Danmark A/S i Brøndby, som har gjort et virkeligt scoop og således for første gang kan præsentere den helt nye Renault Magnum, en lastbil i den absolutte sværvægtsklasse

- Normalt benytter både Renault og de øvrige lastbilfabrikker de allerstørste europæiske transportmesser til præsentation af verdenspremierer. Det er derfor en stor glæde, at vi for allerførste gang kan vise den nye Renault Magnum frem for offentligheden på Transport 2005 i Herning. Dels har timingen været heldig, men det er bestemt også en stor cadeau til Transport-messen, som både Renault-fabrikkerne og vi betragter som en meget betydningsfuld messe, der fuldt ud kan måle sig med de øvrige internationale messer i branchen, siger salgsdirektør Frede Larsen, Renault Trucks Danmark A/S.

Godt salg af lastbiler

- Salget af lastbiler gik frem med 10 procent i 2004, og hos Renault er vi optimister og tror på endnu et godt år. Allerede før Renault Magnum har haft premiere, har vi ordrer på 60 stk., og jeg forventer ligeledes et godt salg på Transport 2005. Vi lægger altid et meget stort forarbejde i Transport-messen i Herning, hvor vi har en enestående lejlighed til at præsentere hele vores program for over 40.000 potentielle kunder. Hovedattraktionen på vores 900 m² store stand bliver to Renault Magnum trækkere, men vi forventer os også meget af den øvrige produktpalette, der dækker spekteret fra 3,5 ton og op til 48 ton, siger salgsdirektør Frede Larsen, Renault Trucks Danmark A/S.

Næsten udsolgt

Næsten hele standarealet på Transport 2005 er nu solgt, oplyser messecentret.

- Det betyder, at 285 udstillere er på plads i 15 messehaller på i alt 90.000 m². Blandt udstillerne er alle de danske importører af lastbiler, og messen omfatter ligeledes et stort udvalg af busser, varebiler, trailere, påhængsvogne, renovationsvogne og karosseriopbygninger. Hertil kommer tilbehør og serviceydelser samt masser af it- og telekommunikationsudstyr, lyder det fra Herning.

Transport 2005 fra 6. til 9. april arrangeres af Messecenter Herning, Dansk Transport og Logistik og Danske Busvognmænd i samarbejde med De Danske Bilimportører, Danmarks Automobilforhandler Forening og Vognimportørforeningen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078