Det at fortælle og høre historie er nok blandt de ældste skolefag, man kan komme på.

Man kan via historien nå at opleve noget af det, man umuligt ville kunne nå i et almindeligt menneskeliv, og man kan genkende sig selv, spejle sig selv, se samfundet både indefra og udefra, få luftet fordommene og få moralen sat på prøve og blive såvel inspireret som provokeret.

I anledning af H.C. Andersens 200 års fødselsdag i april i år og i stor respekt for hans fremragende skrivekunst er nedenstående skrevet med klar påvisning af, at hændelser og moral fra 200 år siden stadig er brugbare i 2005.

Jeg har ledt efter en historie fra H.C. Andersens store samling, der kunne bruges med henvisninger og paralleller til vores - uddannelses- og transportverdenen. Og valget var svært, for det virkelig vanskelige var ikke at finde bare en historie, der kunne bruges, men kun at skulle udvælge én. For H.C. Andersen formåede i mange af sine eventyr at uddrage historier og moraler, der er brugbare på tværs af århundreder og erhverv. Mit valg er ?Store Claus og Lille Claus?, udvalgt på grund af den ?fanden i voldskhed?, ?aldrig - given op? og det vovemod, der netop præger denne historie.

Hermed har jeg også sagt lidt om min egen vinkel på transportbranchen, der alene skal komme mig til last, og ikke H.C. Andersen.

H.C. Andersens historie har to hovedpersoner ?store Claus og Lille Claus? - den lille hesteejer og den noget større hesteejer (kan næsten oversættes direkte til nutidens store og mindre vognmænd). For jer, der endnu ikke har læst historien eller ikke rigtigt kan huske den fra skoletiden, kan jeg kun opfordre til at (gen)læse den. H.C. Andersens historier kan flere steder downloaded fra nettet, (bla. det kgl. Bibliotek, www.kb.dk. og direkte til eventyrerne: www.kb.dk/elib/lit/dan/andersen).

Og som det altid er kendetegnende for en god historie - ?for det er en virkelig historie?, som H.C. Andersen skriver i sit 1. afsnit af historien - har denne selvfølgelig en morale og en lærdom.

Og hvad er det nu historien handler om:

Den handler om to personer med samme navn, og hvordan skelner man så mellem dem. Jo man kalder ham med kun én hest for lille Claus og ham med fire heste for store Claus. Og den måde at skelne mellem folk på er vist ikke gået helt af mode endnu.

Og hvad sker:

En dag, da lille Claus allernådigst får lov til at låne de fire heste fra store Claus, kan han ikke dy sig for at råbe: ?hyp alle mine heste? - det er jo altid godt at have visioner om en større ?vogn?park- men hvad sker - dette vil Store Claus ikke finde sig i, da fire af hestene jo er hans, så han slår lille Claus´ eneste hest ihjel.

Nu kun historien stoppe her, og moralen ville da være, at visioner om noget større kan være farlige at have, ligefrem dødbringende.

Men sådan går det ikke - for som en rigtig transportmand, giver lille Claus selvfølgelig ikke op.

Han flår hesten og drager ud for at sælge skindet - der er stadig mulighed for en god handel.

Og skindet bliver solgt - endda for en hel skæppe guld og en degn oveni, der for at redde sit liv tilbyder lille Claus en skæppe guld mere.

Og hvordan lykkedes det så for lille Claus at sælge sit hesteskind: ved at udnytte en opnået viden, kombinere den på nye og utraditionelle måder, og få sin vare til at få ny værdi (added value)!

I Claus tilfælde var hans viden kendskabet til bondekonens besøg af degnen, mens manden ikke er hjemme, som han ved mandens uventede hjemkomst udnytter til selv at få glimrende mad og vin på bordet (gemt af konen til degnen) og bortskaffe degnen som fanden selv. Og pengene fås ved at sælge hesteskindet som en knirkende troldmand, der pudsigt nok kan fortælle bondemanden, hvor både mad og degn er at finde.

Man kan roligt sige, at hesteskindet har fået tilført ny værdi. At der også er noget ?den kloge narrer den mindre kloge? over det, er en anden historie!

Og historien fortsætter med større og vildere fart. Over forsøg på salg af en gammel død bedstemor til Store Claus s endeligt på bunden af åren og Lille Claus? rigdom med mindst tre skæppe mønter og en helt flok kvæg.

Og flere ting og moraler fra denne historie vil utvivlsom kunne overføres til transportbranchen.

Blandt de gode eksempler, jeg selv vil fremhæve og som er meget aktuelle i vores tider med skærpet konkurrence på flere fronter, internationalisering, men også med forventet meget stor stigning i transporten, og med mange flere nye markeder som mulighed:

Det betaler sig at have visioner og mål for sig selv og sin virksomhed, også i modvind.

Når uventede ting sker, må man være fleksibel og omstillingsparat.

Det betaler sig at opsamle viden og at kunne bruge den i flere kombinationer og sammenhænge.

Sælg aldrig et ?simpel? og enkelt produkt, hvis du kan få meget større gevinst ved at sælge kombinerede og specialiserede produkter, også selv om det så ikke er en troldmand i en sæk, der kan sælges hver gang.

Sæt dig i kundens sted, og forestil dig, hvad han gerne vil opnå og købe af dig.

Det kan lade sig gøre at starte med ingenting og udvikle en ny forretning, hvis man ser mulighederne i markedet.

En stor forretning, der tænker gammeldags og traditionelt, kan nemt blive overhalet af en ny, moderne og anderledes tænkende virksomhed.

Tænk utraditionelt og vær en god sælger: måske kan en vare sælges på andre måder (og i anden indpakning) end andre har gjort.

Gør noget andet, end det mange andre allerede har gjort.

Det kan lade sig gøre at trodse fordomme, eksempelvis om, at selvom man er født lille, og endda har dette som tillæg i sit navn, godt vokse sig stor og stærk.

Der vil altid være fjender og konkurrerende virksomheder, engang imellem kan man måske være heldig at slå dem ihjel, ellers må man besejre dem med viden, kløgt og forstand.

Ser man muligheder frem for forhindringer, kan mange ting lykkes

Dertil kan også komme flere ?negative? moraler fra historien, eks. at man nok ikke kan sælge en troldmand i en sæk mere end én gang til den samme køber, og at der kan sættes særdeles mange moralske spørgsmålstegn ved at sælge sin gamle bedstemor, selvom hun nok er død en naturlig død. Dette vil jeg dog ikke dvæle meget ved her, men overlade til læserne selv at gøre.

For ikke helt at forfalde til eventyrernes verden, vil jeg til fremhævelse og underbyggelse af de ?moralske? stikord omkring vækst og udviklingsmuligheder indenfor transportbranchen og de muligheder, der ligger deri, fremhæve nogle enkelte sentenser, som jeg har hørt ved deltagelse i møder og konferencer gennem januar og februar måned i år. Blandt TØF godskonferencen 25-26. januar, REG-LAB konference 10. februar og møder i Trekantsområdet Danmark. De enkelte bokse er udpluk af de nævnte foredragsholdere/kontaktpersoners oplæg og ideer og for nærmere uddybning af punkterne henvises til disse, ligesom de af mig nævnte punkter i boksene typisk kun dækker en lille del af, hvad personen(erne) har fremhævet i deres indlæg.

Forventet kraftig vækst

i den internationale handel

fra 8.000 mia. USD

i 2000 til godt

10.000 mia. USD i 2005.

Short sea shipping og landtransport havde

begge en vækst

på 35% i perioden

1995 ? 2002.

Præsentation af eksempler på partnerskabsmodeller indenfor transport.

Krav til transportudbydere:

- Forstå sin rolle i hele logistikprocessen.

- indsætte de fornødne ressourcer.

- Skal kunne styre projekter

- Se muligheder

- Være innovativ

- Se på A,B, og C kunder

Prognoser for de økonomiske vækstudsigter (udvalgte lande i %):