Forbehold ude af kontrol
Det at indgå aftaler kan til tider være en vanskelig kunst, for på den ene side vil man naturligvis som aftalepart gerne have, at modparten er bastet og bundet af aftalen, og på den anden side er det vel meget menneskeligt, at man gerne selv vil have en bagdør eller i det mindste en kattelem, man kan smutte ud af, hvis aftalen ikke viser sig at være så lukrativ for én selv, som man oprindeligt havde forestillet sig eller måske i mere regulær forstand, at forudsætningerne ikke helt holder. Hvis man afgiver et tilbud og samme forbindelse tager et forbehold for dette og hint, vil det jo i sidste ende kunne blive et spørgsmål om forbeholdets formulering, der er afgørende for, om man kan smutte ud af kattelemmen, eller om man må blive inde i huset og stå ret for aftalen i dennes fulde omfang.
Denne problematik var i et vist omfang noget af det, Sø & Handelsretten skulle tage stilling til i en netop afsluttet sag, hvor et linieagentfirma, der i november og december 1999 overfor et dansk shippingfirma havde påtaget sig at udføre transporter af træ fra Danmark til Japan indtil 31. maj 2000 allerede i januar 2000 havde hævet prisen, bl.a. under angivelse af, at fragtprisen kun havde været vejledende.
I sagen hvor det endvidere var et spørgsmål, om der var taget et forbehold, der berettigede agenten til at hæve prisen, blev der for Sø & Handelsretten fra shippingfirmaets side nedlagt påstand om, at agenten skulle dømmes til at betale USD 44.1000,00.
Et dansk shippingfirma (Shippingfirmaet) havde et samarbejde med et firma (Producenten) der gennem en årrække havde solgt træ til Japan, og Shippingfirmaet stod for en del af de nødvendige transporter.
Et andet dansk shippingfirma (Linieagenten) var agent for et japansk linierederi. Af agentaftalen mellem rederiet og Linieagenten fremgik af artikel 5:
"The Agent shall:
(1) book cargo and passengers on vessels of the Company in accordance with Company tariffs and/or passage fares and Company instructions then in force and subject to bill of lading clauses and exceptions adopted by the Company".
Et tilbud med forbehold?På baggrund af aftalen mellem Shippingfirmaet og Producenten bad førstnævnte Linieagenten om at afgive tilbud på transport af træ fra Danmark til Tomakomai. Efter telefoniske drøftelser sendte Linieagenten den 11. november 1999 en e-mail vedrørende transport af træf fra Fredericia til Tomakomai: ..."
Som lovet sender jeg hermed vort fragttilbud på ovennævnte service: Mitsui O.S.K. Lines
Terms:
FCL/FCLEquipment: 40'DC/HC
Commodity: Træ
From: Fredericia Dør
To: Tomakomai via Busan
Validity: 31/12/99
Oceanfragt: USD 1160.00
T.H.C. Incl.
Kørsel: Incl.
T.H.C. Japan: Yen 40,982.00
B/L: DKK 125.00/forsendelse
F.A.C: 2,5%
Ovenstående priser er baseret på de i dag gældende kurser og tariffer, hvorfor vi ser os nødsaget til at tage forbehold overfor ændringer udenfor vor kontrol. Venligst bemærk at vort tilbud er fritblivende til endelig booking foreligger.
?"
Nu med tom-positionering
Transporterne af træ blev påbegyndt i november 1999 i overensstemmelse hermed.
Transporterne startede med, at en medarbejder fra Linieagenten ved e-mail af 8. december 1999, at fragtraten kunne løbe frem til den 31. marts 2000:
"Vi har netop fået bekræftet at din rate kan løbe frem til 31.03.[00] som forventet."
Ved e-mail af 17. januar 2000 fra Linieagenten til Shippingfirmaet meddelte Linieagenten, at selskabet ikke længere kunne tilbyde den samme rate til Tomakomai, da rederiet ikke havde taget højde for at containerne skulle "tompositioneres" væk fra Tomakomai. Oceanfragten ville derfor fremover udgøre USD 1.650.000 svarende til en stigning på USD 490,00. I brevet hed det bl.a.:
"Grunden til denne ændring er, at da rederiet afgav raten til os, har man ikke taget højde for alle omkostninger, og efter de første afskibninger er man nu blevet klar over det og derfor nu denne henvendelse. Ved afskibninger til Tomakomai skal man altid tage højde for at containerne skal tom positioneres væk fra Tomakomai, da det ikke er muligt at finde gods ud af Tomakomai. Denne tom positionering har desværre ikke været med i rederiets kalkulation."
Samme dag meddelte Shippingfirmaet, at man ikke kunne acceptere fragtstigningen, og at man fastholdt den tidligere pris.
Linieagenten tilbød den 19. januar 2000 yderligere 3 afskibninger til den hidtidige rate. Herefter ville raten være som angivet i e-mail af 17. januar 2000.
Shippingfirmaet opfyldte sin kontrakt overfor sin kunde (Producenten) og gik herefter til Sø & Handelsretten med et krav om at få godtgjort sit tab opgjort til USD 44.100 svarende til merprisen i perioden fra den 1. februar 2000 til den 31. marts 2000 for afskibning af 10 containere pr. uge i 9 uger. Linieagenten havde ikke bestridt erstatningsopgørelsen beløbsmæssigt.
Tarif og tarif
Under sagen blev Danmarks Skibsmæglerforening bedt om at udtale sig om branchekutymen vedrørende fragtrater, og den 23. marts 2004 afgav foreningen svar:
"Spørgsmål:
Eksisterer der i rederibranchen en branchekutyme for, at når ordet "tarif" anvendes i forbindelse med tilbudsafgivelse, omfatter ordet "tarif" rederiets fragtrater?
Når der henvises til tarif, vil det normalt være specificeret, hvilken tarif der er tale om. Tariffen kan omfatte fragtrater, men kan også være et rederis egne forretningsbetingelser. Tariffen kan desuden indeholde specielle krav relateret til et bestemt fartområde såsom f.eks. USA, hvor der er specifikke krav fra FMC (federal maritime commission).
Eksisterer der i dag en branchekutyme i rederibranchen for, at ordet "tarif" har en særlig betydning?
Danmarks Skibsmæglerforenings svar:Danmarks Skibsmæglerforenings svar:
Nej, en tarif kan omfatte forskellige forhold herunder fragtrater. Når eller hvis der er en tarif for et bestemt fartområde, er tariffen for det meste mere fokuseret på "terms & conditions" (=forretningsbetingelser), mulige tillæg (caf/baf/demurrage & detention mm.) og ofte er fragtraterne ikke det primære.
Spørgsmål:Spørgsmål:
Er betydningen af "tarif" individuel fra trade til trade, konference til konference og rederi til rederi?
Skibsmæglerforeningens svar:
Tariffer er individuelle fra trade til trade, fra konference til konference og fra rederi til rederi ? dog kan der sagtens forekomme forskellige konstellationer på kryds af ovenstående."
Carriers applicable tariff
Direktøren hos linieagenten forklarede i retten, at agentaftalen mellem rederiet og linieagenten indebar, at sidstnævnte håndterede rederiets forretninger, herunder modtagelse og afgivelse af tilbud, besvarelse af fragtforespørgsler og varetagelse af den forretningsmæssige procedure i forbindelse med afskibninger, og at man alene var agent for rederiet.
Med hensyn til klausul 3 i rederiets combined bill of lading forklarede direktøren, at "carriers applicable tariff", der er henvist til i klausul 3, er et kompleks af rater, og at et evt. forbehold i tilbud henviser til dette kompleks. Det er medlemmerne af liniekonferencen, der løbende aftaler tariffer, herunder forretning og valutatillæg og hvert rederi har sin egen tarif.
Med hensyn til det konkrete tilbud fra 11. november 1999 forklarede direktøren, at tariffen angiver den rate, man kunne foretage afskibningerne for, men at der var taget forbehold for ændringer. Det er almindelig kutyme i branchen mellem professionelle aktører at tage sådanne forbehold, og agentens tariffer blev løbende sendt til andre agenter og kunder. Således kunne agenten uden forudgående varsel rette henvendelse til en kunde vedrørende en ændring, og shippingfirmaet der tidligere var skibsagent, burde være bekendt med kutymen i branchen.
Den medarbejder hos linieagenten, der som afdelingschef havde afgivet tilbudet, forklarede supplerende i retten, at e-mailen fra 11. november 1999 var et normalt tilbud, og han selv forstår ordet "tariffer" som beregningsgrundlaget, der også kan indeholde fragtrater. Fragtraten er en fragtindikation, der betyder, at prisen er baseret på de gældende kurser, tariffer og tariffer er vejledende, og ønskes der en fast pris, bør man lave en egentlig kontrakt.
Afdelingschefen forklarede endvidere, at han deltog i forhandlingerne forud for tilbuddet, og fik angivet nogle mængder vedrørende transporterne til Tomakomai. Forhandlingerne mellem parterne var bl.a. baseret på mængden.
Med hensyn til e-mail fra 17. januar 2000 forklarede afdelingschefen, at det sker, at et rederi ændrer på fragtraten, og det må agenten give videre til kunden, da agenten ikke har indflydelse på rederiets rater.
Alene vejledende pris
Linieagenten gjorde i retten gældende, at tilbuddet som Linieagenten afgav som agent, alene var udtryk for en vejledende pris. Linieagenten havde ikke afgivet et bindende fragttilbud og havde ikke indgået en bindende aftale om transport af containere for Shippingfirmaet.
Vejledende fragtrater var branchekutyme, og en professionel aktør på markedet måtte vide dette. Tilbuddet indeholdt alene en prisindikation. En bindende pris ville forudsætte en skriftlig kontrakt. Der var ikke udarbejdet en sådan kontrakt hvorfor fragtprisen hverken var bindende for rederiet eller Linieagenten. Shippingfirmaet kunne i overensstemmelse hermed ikke have haft en berettiget forventning om, at tilbuddet indeholdt en bindende pris. Linieagenten var derfor efter egen opfattelse berettiget til at forhøje fragtprisen.
Linieagenten havde endvidere taget forbehold for ændringer uden for deres kontrol, og de var således under alle omstændigheder berettiget til at foretage ændringer af fragtraten. Rederiet kunne ændre fragtraten uden forudgående varsel. En fragtforhøjelse foretaget af rederiet måtte derfor anses for at være en ændring uden for Linieagentens kontrol, da selskabet som agent ikke havde nogen indflydelse på rederiets forhold.
Linieagenten havde ved henvisning til de i dag gældende kurser og tariffer taget forbehold for ændringer af tariffen. Efter svaret fra Skibsmæglerforeningen kunne tariffer omfatte fragtraten, og efter vidnernes forklaring kunne det lægges til grund, at tariffen i nærværende sag omfattede fragtraten. Fragtraten var baseret på de gældende fragtpriser, og den blev suverænt dikteret af rederiet. Det var grunden til, at Linieagenten havde taget forbehold for ændring af tariffen. Forbeholdet skulle fortolkes i lyset af det bestående agentforhold, og det måtte lægges til grund, at ændringen i fragtraten var uden for Linieagentens kontrol, og at de derfor var berettiget til at hæve fragtraten.
Denne sag var alene opstået, fordi Shippingfirmaet i forhold til Producenten havde afgivet bindende tilbud med et snævrere forbehold end det mellem Shippingfirmaet og Linieagenten gældende. Shippingfirmaet havde således løbet en kalkuleret risiko, da de vidste eller burde have vidst, at Linieagentens tilbud alene angav en prisindikation. Sagen var efter agentens opfattelse alene opstået.
Ikke branchekutyme
Sø & Handelsretten startede med at slå fast, at Linieagenten, som agent for det japanske rederi og efter forudgående forhandlinger ved bl.a. e-mail af 11. november 1999 afgav tilbud vedrørende transport af træ til Tomakomai i Japan til en fragtpris på USD 1.160,00 pr. container. Shippingfirmaet accepterede tilbuddet, og der blev foretaget transporter i overensstemmelse med tilbuddet. Efter anmodning forlængede Linieagenten den 8. december 2000 aftalen frem til den 30. marts 2000.
Da det ikke fremgik af tilbuddet, at der var tale om en ikke bindende pris, og da Linieagenten ikke havde dokumenteret en branchekutyme om ikke bindende priser, måtte retten fastslå, at der blev indgået en bindende aftale mellem Linieagenten og Shippingfirmaet om transport af træ til Tomakomai til den angivne fragtpris frem til den 31. marts 2000.
Linieagenten havde i tilbuddet taget forbehold for ændringer uden for deres kontrol. Forbeholdet måtte forstås som et forbehold for udefra kommende omstændigheder, der var uden for rederiets eller agentens kontrol. Rederiet og Linieagenten ønskede at hæve fragtraten, fordi rederiet ikke havde taget hensyn til de begrænsede muligheder for returfragten fra Tomakomai. Dette forhold kunne ikke betegnes som en omstændighed uden for rederiets kontrol og dermed heller ikke uden for agentens kontrol.
Da kravet om forhøjelse af fragtraten skyldtes en kalkulationsfejl, havde forståelsen og betydningen af ordet tariffer anført i tilbuddet af 11. november 1999 ikke betydning i denne sag.
Herefter tog retten Shippingfirmaets påstand til følge og Linieagenten skulle betale USD 44.100 plus renter og sagsomkostninger til Shippingfirmaet.
