23948sdkhjf

Århus havn nu i gang med udvidelsen

Entreprenørfirmaet Boskalis Sweden skal stå for uddybningen og udgravningen til en vanddybde på 14 meter langs den 800 meter lange kaj, der skal betjene de to containerterminaler. Virksomheden Rhode Nielsen A/S skal foretage sandsugning af ca. 3 mio. kubikmeter sand, som skal hentes ude i havet og bruges til opfyldning under det kommende byggeri.

Første etape ? udvidelse af APM-terminalen forventes færdig 1. oktober 2005, mens den nye terminal til Århus Stevedore Kompagni er planlagt til at stå klar 1. maj 2007, hvor udflytningen fra de bynære havnearealer kan begynde. Der vil dog fortsat være havneaktiviteter på de bynære havnearealer i flere år frem.

Med etableringen af 300.000 nye kvadratmeter havneareal ude i havet mod øst, ser havnebestyrelsen flere udviklingsmuligheder for Århus Havn ? bl.a. muligheden for at lokalisere en række logistikcentre, der har tilslutning fra flest mulige transportformer ? skib, tog, lastbil og fly.

Stor potentiale

Århus havn har ikke lagt skjul på sine ambitioner, og venter med udvidelsen af kunne blive både et alternativ og et supplement til de store containerhubs i Hamburg, Bremerhaven og Rotterdam. Allerede i dag har Århus havn jo en hub-status, idet en lang række feederskibe fra Østersøregionen udveksler gods med oversøiske containerruter, men havnen vurderer selv, at potentialet er større ikke mindst som led i det øgede samhandel med f.eks. Rusland og Polen

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.049