23948sdkhjf

Sag om Stena Nautica delvis slut

Dansk Transport & Logistik og International Transport Danmark råder deres medlemmer til at opgive forhåbningerne om erstatninger for beskadiget gods og køretøjer samt mistet indtjening i forbindelse med færgekollisionen i Kattegat i februar 2004.

Adskillige lastvognstog blev fanget på færgen Stena Nautica efter kollisionen med den polske færge Joanna.

DTL og ITD har assisteret medlemsvirksomhederne med at samle dokumentation for skader på gods og køretøjer, samt omkostninger og tabt indtjening i forbindelse med den tid, som lastvognene spildte på den havarerede færge.

Men størstedelen af den indsamlede dokumentation er ikke god nok til en retssag.

Havari grosse

En advokat, der har vurderet materialet for DTL og ITD, skønner, at størstedelen af dokumentationen er ufuldstændig og derfor vil blive afvist ved en eventuel retssag. Advokaten mener desuden, at en eventuel gevinst ? hvis vognmændene opnår medhold i retten ? vil være for lille til at betale sagens omkostninger, da sagerne skal føres i både Sverige og Polen og må forventes at tage flere år.

Derimod er havari grosse sagen endnu ikke slut. Havari grosse er et særligt søretsligt begreb, som i dette tilfælde indebærer, at vognmænd med lastbiler ombord på færgen i forbindelse med kollisionen kan inddrages i spørgsmålet om betaling for bjærgning og lignende i forbindelse med havariet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063